DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)
DSB får ikke bare bygget en AA-vogn hos Scandia hvis ikke DSB var involveret. Netop denne AA-vogn var et Einzelstück. Scandia havde som vognfabrik nok heller ikke så stort overskud at man dels havde råd til at låne/leje en nybygget AM-vogn og selv finansiere en AA-vogn til den slags formål.
Selvfølgelig byggede Skandia ikke en personvogn blot for at udstille den, men efter aftale med kunden kunne fabrikken måske have fået lov at låne vognen til lejligheden, ligesom BMAG gjorde med P-maskinen i Bruxelles i 1910.
Det er ikke ejerskabet, som der har været tvivl om, men hvem der stod som udstiller, og det viser sig altså at være DSB.
Lokomotivkedlen er som jeg tidligere har skrevet nok danskfremstillet, og jeg er ret sikker på at man var i stand til at fremstille lokomotivkedler i Danmark på dette tidspunkt, som trods alt i modsætning til undervogn og maskineri på et damplokomotiv var/er mindre krævende.
Jeg mener at have læst, at kedelsmedene var de højstlønnede håndværkere på lokomotivfabrikkerne, simpelt hen fordi kedlen var den mest krævende del at fremstille - nok på grund af sikkerheden. Jeg skal se om jeg kan finde min kilde.
Umiddelbart tænkte jeg, at en lokomotivkedel var en noget ejendommelig udstillingsgenstand for et selskab som DSB - omtrent som hvis man havde udstillet dieselmotoren fra en ME i dag. Men hvis kedlen er fremstillet på DSBs Centralværksted, så blev den måske vist som eksempel på den håndværksmæssige standard der på stedet.
Bedste hilsner