Selvfølgelig kan man ikke fremtille en dieselmotor på DSBs værkstedsfaciliteter i dag, men det var kedlens PR-værdi jeg havde i tankerne, da jeg sammenlignede med dieselmotoren. Jeg syntes, at en lokomotivkedel var et lidt mærkeligt valg som udstillingsgenstand, og jeg forsøgte at illustrere det med et moderne eksempel.

DSB har aldrig - hverken i dag eller tidligere - været i stand til at fremstille en dieselmotor i egne værksteder.
Men kedler kunne laves; dét er hele forskellen.

Hvis den er fremstillet på DSBs Centralværksted, så kunne den som nævnt vise den gode håndværksmæssige standard der - men ellers?

Der er 2 (måske flere) muligheder.
- Et ønske om at vise ingeniørkundskaben hos DSB. På denne tid tegnede DSB selv lokomotiverne (kedler, hjul, lejer, cylindre etc.), så sagerne var ens uanset hvor de blev bygget. Vel anser vi idag ikke sådan en te-koger som noget specielt, men det kunne være at der var visse tekniske detaljer og deres løsning, som blev fundet værd at vise frem.
- DSB ønskede at vise den håndværksmæssige standard i egne værksteder.

Hvem der har bygget kedlen er et svært spørgsmål.
Den kan have været taget ud af en serie lokomotiver, som DSB var ved at få bygget. Meeeen, så ville et lokomotiv også blive noget forsinket i levering....medmindre der er bestilt en reservekedel i kontrakten eller at det aftales at købe en reservekedel efter kontraktens indgåelse. Alt det kræver indsigt i korrespondancen.
Det kan være at DSB har købet en "løs" kedel, som intet har med en lokomotivserie at gøre.
Igen, det vil kræve indsigt i korrespondancen at klarlægge dette. Måske kan noget findes ældre journaler? Et er at have en reservekedel; noget andet er om den blev brugt.

Når jeg ser på billederne som Ulrik linkede til, så ses en del dampmaskiner og fladremstrukket maskiner.
I den sammenhæng vil en kedel uden beklædning næppe falde ved siden af.