Er de fatsvage i Langeskov? (Trafikpolitik)
Du skriver godt Nyborg er godt betjent i forvejen. Jeg synes jeg tit oplever en forholdsvis stor udskiftning i IC-togene i Nyborg og når man når Odense, så tømmes vognene næsten. Som gennemrejsende med IC-tog, ville det da være en fordel at lokale pendlere ikke også er der. Ligeså Sorø - Slagelse og Korsør i øvrigt. Dem der pendler lokalt har kun et IC-tog at vælge, så dem der er på landsrejser forstyrres af ekstra meget udskiftning. Dermed ikke sagt at IC-togene ikke skal standse i de nævnte byer, men det ville lette presset lidt på dem hvis der var et regionaltog også. Og som pendler ville jeg måske benytte mig netop af et regionaltog, hvor man ikke er forpligtet til på samme måde at holde øje med om sæderne er reserveret osv. Kan godt være jeg er lidt sær på det punkt og det for andre pendlere ikke er et problem. Men jeg mener sagtens det kunne forsvares at lade Ringsted toget fortsætte til Odense. Problemet er nok om Odense har plads til de vendinger. Evt. kunne man så lade det ene IC-tog springe Sorø over (så stor er Sorø jo heller ikke), hvis de får et regionaltog i stedet.
Men i mine øjne er det mere logisk at fortsætte regionaltogene Fredericia - Odense til Nyborg, eller Svendborgbanen (og så genåbne den sløjfe sydfra så den ikke skal på tværs inde på Odense station). Alternativt lade hver 2. tog på hver strækning køre igennem. Så man kan komme skiftevis mod vest og skiftevis mod syd... Kender ikke det præcise mønster fra regionaltogene mod Fredericia, men kan godt lide der er alternativer for at fremme pendlinger. Eller som jeg egentlig også ønsker, etablere et regionaltog Odense - Nykøbing Falster. Så syd og Vestsjælland samtidig blev bundet sammen uden skift. Så alt ikke går i retning af københavneri... Nå, mulighederne er jo faktisk mange. :) Og de fleste der skal stige på i Langeskov, er vel tænkt pendlere til Nyborg eller Odense... Når alt kommer til alt. Det er bare fordi man har det der prestige over at have et IC-tog man ønsker det. Og for de få der ønsker nem adgang til København. I stedet burde hele standsningsmønstrene i hele landet tilpasses og skifeadgangene gøres nemmere og mere oplyste. Og så øge de nemme skift. Selvom begge tog måske kørte til Ringsted, så gøre opmærksom på at den nemmeste skift er i Nyborg hvor det er samme perron eller noget i den stil. Nå man kan have mange meninger om dette :)