Citat fra Forord til Retskrivningsordbogen, 4. udgave (2012):

"I lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning og lov nr. 320 af 14.5.1997 om Dansk Sprognævn fastslås det at dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offentliggøres i den officielle danske retskrivningsordbog, som redigeres og udgives af Sprognævnet. I loven om dansk retskrivning præciseres det hvem der skal følge den officielle danske retskrivning. Det fremgår her at kredsen af sprogbrugere der er forpligtet til at følge den officielle retskrivning, omfatter hele det officielle Danmark, dvs. skoler og uddannelsesinstitutioner, forvaltningsmyndigheder inden for statstjenesten, kommuner og regioner, Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt domstolene."

Og et citat fra den udmærkede publikation Retskrivning af stednavne:

"De danske stednavne følger normalt de regler for retskrivning, som gælder
for det øvrige ordforråd. Er man i tvivl, lønner det sig derfor altid at følge
de regler, som fremgår af Dansk Sprognævns retskrivningsordbog. Både
direkte gennem de godt 65.000 opslagsord og gennem retskrivningsreglerne
og indirekte gennem paralleller til opslagsord og retskrivningsregler.
For man kan ofte komme i tvivl. Derfor har de danske stednavne deres
eget sprognævn, kaldet Stednavneudvalget, der udsender særlige lister
over godkendte stednavne autoriseret af kulturministeren som de navneformer
”der skal bruges i offentlige forhold” (bekendtgørelse 14/8 1978).
De autoriserede stednavne har således samme status som ordene i
Retskrivningsordbogen."

Med vanlig venlig hilsen

Mrten