Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er de fatsvage i Langeskov? (Trafikpolitik)

af Morten Flindt Larsen, 8/5 2015, 16:06 (3496 dage siden) @ Erik Olsen

Nej, det er vist transportminister Henrik Dam Kristensen (S), der i sin tid har været så "letsindig" at komme med både en skriftlig udmelding og et svar i Folketinget om, at han "tænkte sig", at Langeskov skulle betjenes af IC-tog. Det har HDK nok "tænkt sig" ud fra den betragtning, at der dengang som nu ikke fandtes et østfynsk og for den sags skyld vestsjællandsk regionaltogsystem og vel vidende, at et sådan system alt andet lige ville koste staten ekstra penge.

De "tanker" har de stedlige politikere og erhvervsliv så troet på og ageret i henhold til. De har set Langeskov som fremtidens trafikale centrum for Østfyn (Kerteminde osv.), indtil Magnus Togmus så omgjorde Dam Kristensens "tanker"; efter hvad der hævdes i henhold til et ønske fra DSB. Så ja, bortset fra 2-3 trafikministres udmeldinger, så er det jo ikke nogen politisk sag. Hvad ministre tænker, siger og skriver forpligter jo ikke; det kan man puste op til en politisk sag efter for godt befindende.

Som flere andre her i tråden har jeg dog svært ved at se, hvilken fordel DSB skulle have ved at ønske en betjening af Østfyn med regionaltog i stedet for bare at lade et IC-tog standse. I sidste ende er det Banedanmark og ikke DSB, der har anlagt den nye station. Den er dimensioneret med perronlængder som en IC-station, og det må "nogen" jo så have ønsket og truffet beslutning om. Da DSB vistnok ikke længere bare kan beslutte, hvilke arbejder Banedanmark skal udføre, må koordineringen vel være sket i Trafikstyrelsen og er dermed transportministrenes ansvar.

Transportministrene er garant for, at Folketingets beslutninger føres ud i livet, og i Langeskov-sagen har det fra dag ét været klart, at DSB ikke havde regonaltogbetjening af Vestfyn, ligesom man har vidst, at der ikke med stationsbyggeriet fulgte en pose penge til også at etablere en sådan betjening. Så jeg kan sagtens forstå HDK's "tanker".

Trafikstyrelsen og Transportministeriets planer for et par år siden om lukning af stationer på strækningen Midddelfart-Odense og Odense-Svendborg var et tiltag, som skulle muligøre Langeskov-projektet og en regionaltogbetjening af Østfyn. Stationerne blev som bekendt på grund af protester aldrig lukket, og styrelse og minister stod så "med fletningerne i postkassen" uden togsystem til at betjene en station, som man havde besluttet genåbnet. Mon ikke HDK's "tanker" om IC-betjening og Magnus Togmus seneste omgørelse af HDK's tanker "efter ønske fra DSB" skal ses i det lys?

Det er temmelig ynkeligt, at politikere og ministre først planlægger en forbedring, derpå lytter til borgernes protester over forbedringen og så skyder sig selv i foden ved at omgøre egne planer (det nogle også kalder for: løftebrud), hvorpå de forsøger at tørre sagen af på DSB..... Men de er gode socialdemokrater.


Med vanlig venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak