Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kystbanen K20 plan (Generelt)

af Pylorus, 8/4 2019, 08:07 (2056 dage siden) @ KKLD

Der er kun 2 s-togsspor? Hvis du tænker på sporene som Kystbanen bruger nu (fjerntog og regionaltog) så skulle depotet nord for Østerport nedlægges og det kan jeg ikke lige så, hvordan man kan gøre på en nem måde? Skal regional og fjerntog have endestation på København H i stedet for Østerport?

Ja der er kun 2 S-togsspor og gennem "Røret" mellem Østerport og Vesterport.

"Røret" er ikke nemt at udbygge med 2 spor mere. Der er Metro og hele Nørreport som ville blive en bekostelig affære at få indkorporeret.

Så at benytte de nuværende regionaltog/ fjerntogsspor til S-tog ville sikre at S-toget ville være fremtidssikret også om 30-40 år.

Kommer der engang tunnel med jernbane mellem Helsingør og Helsingborg ville det være bedre med en ny bane fra Helsingør ned forbi Hillerød og til banen ved Høje Taastrup. Især da der givet vil være mange godstog. Noget de færreste vil have gennem Hovedstaden.

De nuværende arealer fra Østerport ud mod Hellerup kunne med stor økonomisk gevinst sælges til boliger og kontorer og betale for nyt depot ved f.eks. Høje Taastrup.

Antallet af tog som skal slutte på Hovedbanegården må også forventes at blive færre.
Ny Ellebjerg er langt bedre for skift mellem Fjerntog / regionaltog / S-tog / Metro og udgangspunkt for regionaltog.
Andre fjerntog / regionaltog vil med fordel have endestation ved Kastrup lufthavn. Specielt hvis man udvider med 2 spor på strækningen mellem Kastrup og Ny Ellebjerg.


Alternativt så skulle man ombygge Vesterport, Nørreport, Østerport og Nordhavn (Svanemøllen har 4 spor) så der er 4 s-toggspor, men der ved jeg ikke om der er fysisk plads til. Men det ville helt klart hjælpe på sporarbejde :)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak