N uden tender - opsummering
Go´næsten middag!
Jeg har stående i et notat:
Ifølge "Skematisk fortegnelse over tjenestevogne" fra 1988 (del af DRM II) er tjenestevogn 982 3 338-0 (ex. Tjenestevogn 338) opført som ombygget i 1968 fra tender bygget 1943 med byggested Haine S.P. Dette udelukker helt anvendelsen af tender fra N 208 for anvendelsen som Tjenestevogn 338, da tender N 208 er bygget hos La Croyére.
Vognen er endnu ikke i 1988 omnummeret fra nr. 338 og betegnes som "Lokalvogn i Fredericia" og må derfor ikke befordres i tog. Samme oplysninger findes i fortegnelse fra 1989 og 1991 (fortsat med nr. 338). Vognen findes ikke i en fortegnelse fra 1992 og senere, hvorfor det antages, at vognen officielt er udrangeret i 1991.
Altså, stammer informationen om ombygning fra tender til tjenestevogn fra DRM II 1988, "Skematisk fortegnelse over tjenestevogne". Heri anført ombygget 1968.
Det er vist det mest "håndfaste" der p.t. er, HVIS SELVFØLGELIG INFORMATIONEN I DRM II ER VALID!
For egen regning, vi har overhovedet IKKE styr på tenderne andet end ved lokomotivernes indsættelse i driften, samt nogle bemærkninger. Der står altså ikke noget om tenderbytte i Lokomotivkortene eller i lokomotivernes reparationsbøger, ud over anført i en bemærkningsrubrik for N 202: "Tender: Nr. ændret fra 204 til 202.
Og ved deres salg er fabriksnumrene ikke anført, kun eventuelt "tender".
Jeg kan p.t. ikke bidrage med mere, men håber at andre finder et og andet.
Fortsat god søndag til alle
Med venlig hilsen
Steffen Dresler