Vægtnormal?
Kære Nold!
Specialvogn nr. 338 er fremstillet på basis af tender bygget hos Haine S. P. i 1943 med byggenummer 129. Den blev anvendt som belastningsvogn for kørekran nr. 146.
Ved leveringen i 1943 blev tenderen tilkoblet DRG BR 50 2119, hjemmehørende ved Bw Da. Kranicstein. Senere blev tenderen tilkoblet DB BR 50 2113 hjemmehørende ved Bw Bishofsheim (Mainz). Både BR 50 2119 og BR 50 2113 var efter krigen (1945) udlånt "For use of Allied Forces" og kørte primært på Trier-banen (Koblenz-Trier). BR 50 2113 blev som krigsskadeerstatning udleveret til de Belgiske Statsbaners (SNCB) depot Schaerbeek via DB Bw Koblenz-Lützel ca. 1949/50. Ved SNCB var lokomotivet overkomplet og hensat. BR 50 2113 blev købt og overført til DSB den 24. januar 1952 og modtaget 27. januar 1952. Lokomotiv med tender indgik på CvK den 30. januar 1952 for ombygning. Lokomotiv med tender udgik efter ombygning til DSB litra N 201 den 8. april 1952, prøvekørt og overført til 2. Distrikt den 23. april 1952.
Tenderen blev i 1965 frakoblet N 201 og ombygget 1968 til Specialvogn nr. 338.
Som Specialvogn (og senere som Tjenestevogn) er vognen ikke opført i DRM II efter 1992, hvorfor den er (antages) udrangeret i 1991.
Altså en belastningsvogn til brug for Kørekran nr. 146
Med venlig hilsen
Steffen Dresler