Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

ubegribeligt brok - alt var bedre i gamle dage (Jernbanen i dag)

af Morten Flindt Larsen, 1/2 2015, 18:59 (3587 dage siden) @ LasseG

"Så jeg bliver gerne "jaget" lidt længere væk for at give en mere optimal udnyttelse af busserne"

Tjah, sådan er vi så forskellige afhængige af vores destination; i mit tilfælde skal jeg i dag som førhen stå med ét ben på linje 14's stoppested ved Frederiksborggade og et andet ben på stoppestedet ved Gothersgade 120 meter borte, hvor de øvrige busser i min retning kører, så nogen specielt "optimal udnyttelse" er det ikke for mig.

Før omlægningen afgik alle de busser, der i dag kører fra Gothersgade-enden af pladsen, fra den gamle terminal, der nu er omdannet til "cykelhuller"; de nu rykket længere hen mod Gothersgade, længere borte fra opgangen fra S-banen og Metroen, og samlet ved ét langt stoppested i stedet for 5-6- korte stoppesteds-øer. ved siden af hinanden. Her kan man så stå og vente på en bus, mens man ser en anden bus, man kunne have benyttet, afgå 120 meter borte ved Frederiksborggade. Der var således førhen den samme "otimale" udnyttelse af busserne som i dag; du er bare blevet jaget lidt længere væk, som du skriver. For friske unge menensker er det måske ikke det helt store problem, men for ældre, gangbesværede, folk med meget bagage og andre, der ikke løber så godt, er det ret irriterende at få forlænget sin transporttid med måske 10 minutter og se bussen afgå "længere henne i det fjerne". Tænk blot, hvis supermarkederne med fuldt overlæg forlængede de eksisterende ekspeditionstider ved kasserne med 10 minutter; det kan man kun gøre, hvis man er et offentlig system.

Den samme form for "trafikplanlægning" (eller mangel på samme) kan man se på andre større busterminaler som f.eks. Kokkedal, hvor busser, der frekventerer de samme (stoppe)steder, kører fra hver sin ende af pladsen, således at man er nødt til at foretage køreplansopslag for at se, hvilken linje, der nu tilfældigvis afgår først, når man ankommer med toget fra København, og så man forlods kan placere sig i den ene eller anden ende af toget, alt efter hvilken af de to gangbroer, der passer bedst til éns busafgang. Den kundevenlige version af sådanne terminaler er ikke, at man skal "rende fra Herodes til Pilatus", men at de busser, en given passager kan bruge for at nå frem til en given destination, alle frekventerer ét og samme stoppested på terminalen.

Med venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Københavns Frihavns-Aktieselskab
Københavns Frihavns-Aktieselskab

Historien om Københavns Frihavn med fokus på det rullende materiel fra 2-koblede damplokomotiver over Triangel traktorer til tidligere DSB MH rangerlokomotiver. I artiklen er der endvidere links til mange billeder af materiellet.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak