ubegribeligt brok (Jernbanen i dag)
"Cyklisterne kører alligevel hvor det passer dem, så man må som med bilerne begrænse cykelstiernes plads hvor det er nødvendigt."
En omlægning af cykelruterne til svagere trafikerede parallel-gader burde være mulig, uden at det bliver en bægrænsning, men det er kommunen vist ikke entydigt tilhænger af. Jeg er i øvrigt ganske enig i dine synspunkter.
"Ved Nørreport er en stor del af den indvundne plads ved reduktion af kørebaner inddraget til cykelparkeringsøer. Det er måske nok dejligt for cyklisterne, men ærligt talt ikke en særligt smart udnyttelse af pladsen. Man er gået fra møgforhold til luxusforhold for cyklisterne."
Ja, og en ikke ringe del af buspassagererne har man jaget ned i Gothersgade-enden af pladsen og givet dem både ringere omstigningsforhold til den skinnebårne trafik og ringere venteforhold et par læskærme med plads til 5-7 mennesker i hver giver ikke meget ly ved et stoppested, hvor der tit og ofte er 25-50 ventende. Det var i sin tid endda på tale at flytte bustrafikken hen på Israels Plads, hvilket DSB heldigvis bakkede ud overfor, hvilket dog klart illustrerer visse planlæggeres opfattelse af udsagnet om at "forbedre den kollektive trafik".
"Skal en sporvejs/letbanelinie i fremtiden føres ind til Nørreport, er netop denne del af arealerne ideelle at inddrage til stoppested, og vil nok også blive det. Her kan man også lave vendemulighed for tovejsvogne. En videreføring ad Vester voldgade til Rådhuspladsen og Hovedbanegården vil dog også være logisk, her er pladsforholdene også til det: I midterrabatten ad Vester voldgade som førhen, og så via Jarmers plads til Rådhuspladsen, naturligvis også i reserveret areal. Herfra kan man lave reserveret areal ad Vesterbrogade frem til Hovedbanegården."
.... og så naturligvis også føre sporene videre ad H.C. Anderders Boulevard over Langebro til Amagerbrogade. Det er bundlogiske ideer, der er så elementært, at det næsten er banalt. Vi skal ikke have det gamle sporvognsnet tilbage i sin fulde udstrækning gennem alle mulige og umulige smågader, men naturligvis kun køre dér, hvor sporvognen kan fungere som en effektiv trafikmaskine. Der er ingen "nostalgi" i ønsket om et effektivt letbanenet, som vi ser det i udenlandske mønsterbyer som f.eks. Karlsruhe, og udtrykket "metrolitis" dækker for min del ikke over en kritik af metroen som sådan, men derimod over en kritik af, at beslutningstagerne ensidigt satser på metroen. Der er mennesker nok at transportere i København til, at de to systemer fint vil kunne supplere hinanden og skabe et fremragende transportsystem for byens borgere.
Med venlig hilsen
Mrten