X (Trafikpolitik)
selve banebetjeningen er helt afgørende. Det er næppe realistisk med en lille stikbane, hvor man ikke engang kan finde ud af, hvorhen togene skal køre. En billund-plan virker kun realistisk som led i en større langsigtet plan.
Jeg ville se Billund som midten i et stort X, hvor Aarhus-Esbjerg og Odense-Herning mødes. Der skulle så bygges Jelling-Billund-Give, og Jelling-Hedensted nord, og billund-Grindsted-Varde.
Det kan lyde voldsomt, men der vil også være store fordele og muligheder for effektiv drift, bedre udnyttelse af allerede planagt ny dyr kapacitet til Aarhus og mange nye forbindelser mellem både nye og eksisterende stationsbyer især i Midtjylland, hvor der alternativt er stor risiko for motorvejsbyggerier.
finansieringen kunne findes bl.a. ved at droppe vejle fjord - broen, og måske elektrificeringen i Vendsyssel. Det giver allerede fem milliarder. Hertil kommer den helt store gevinst, hvis man reelt kunne undgå de motorveje, der er under overvejelse. Det burde være realistisk, fordi der skabes så mange nye eller bedre forbindelser. Fra Esbjerg ville man fx kunne køre tog til hhv Vejle, Aarhus og Herning alle over Billund.