Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Materielbørs? - en konklusion? (Generelt)

af Leif Jørgensen, København Ø., 21/6 2011, 23:49 (4906 dage siden) @ Filip Gram

Så er du også selv ude om det, hvis tronen eller den, der sidder på den, vælter ned i hovedet på dig!

At sælge overskudsmateriel til private og så tro at så er det sikret for al evighed er nemlig dybt naivt. Tværtimod er det set gentagne gange, hvordan enkeltpersoner eller små lukkede kredse har købt materiel uden at overveje, at det også skal opbevares, så det ikke er udsat for vind og vejr og hærværk. MO ved Skælskørbanen, MH i Esbjerg, GM-lokomotiv i Tønder - kendte eksempler på årevis med forfald som respektive ejere ikke gjorde/gør noget ved. Mens forskellige opstillede lokomotiver der er opstillet som mindesmærker kun reddes fra forfald, fordi de har en vis offentlig interesse. I modsætning til privatpersoners materiel som ingen føler ansvar for, og som kan få lov til at stå, til de engang braser sammen af sig selv - eller Banedanmark iværksætter et nyt Projekt Oprydning.

Så set i det lys kan jeg godt forstå, at klubberne er en kende kritiske med hvem, der orienteres og får lov at købe. Og her vægter en organiseret klub eller en erfaren ophugger adskilligt højere end en overbegejstret privatperson, der tror at tog er noget, der vedligeholder sig selv.

Med venlige kritiske hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak