Jeg har måske formuleret mig uklart - DVF "når ikke frem til" noget som helst; det er slet ikke emner, der diskuteres, hverken under eller efter møderne!

Ups, Copy/paste-fælden. Nu rettet til et utvetydigt budskab uden DVF's nævnelse!
Det jeg i bund og grund anfægter er om klubberne/museet virkelig skal have lov til at sidde som en almægtig organisationer og vedtage hvad der må "leve" og hvad der ikke må? Jeg mener klart nej! - Når klubber/museet når frem til at en enhed kan skrottes mener jeg at en naturlig vej burde være et offentligt udbud (som her) inden ophugningen sættes i værk!

For DJKs vedkommende er der en nøje fastlagt procedure for udveksling af materiel (rullende og ikke rullende) mellem DJK-banerne og mellem banerne og "hovedforeningen", som i øvrigt ejer alt det rullende materiel. I øvrigt tilbydes alt det materiel, som DJK ønsker at afhænde, til andre klubber.

Ja... Og deraf kan man udlede?? Jeg fisker efter hvorfor DJK (og alle andre) er så bange for at udbyde materiellet offentligt?

Med fare for at gentage mig selv; DJK tilbyder materiel, som man ikke ønsker at bevare til andre klubber!

Med fare for at gentage mig selv: Hvad frygter man ved at udbyde materiellet offentligt? - Og offentligt er altså ikke en lukket forsamling af foreninger... Altså: Hvorfor er der ikke offentlig (som i Hr Jensen med sin PC derhjemme) tilgang til hvilke enheder der planlægges ophugget?

Vi sidder IKKE efter DVF-møder og "beslutter div enheders skæbne", det er simpelthen ikke DVFs opgave - information og aftaler om køb/salg/bytte og anden overdragelse af materiel udveksles klubberne imellem, når det er aktuelt, og det har INTET med DVF at gøre. Blot har vi - som Peter Roland også har beskrevet - en indbyrdes uskreven aftale om at orientere hinanden.

Om i sidder efter mødet eller ringer sammen er simpelthen et spørgsmå om geografi... Jeg tolker det som en gentagelse af budskabet øverst og min rettelse til dette må vise at vi er enige (på det punkt!)?