Både DJK og DVF har interne systemer, procedurer og fora for den slags, som anvendes af de respektive bestyrelser, som har kompetancen på området. Jeg er ret sikker på, at de fleste vil have sig frabedt, at det skal gøres til offentlig rundkredsdiskussion.

Men derfor er enhver jo i sin gode ret til at gøre sig sine egne tanker og have sine drømme, men jeg vil indtrængende anbefale, at du - Jesper - følger de kommandoveje, som er gældende i din forening.

Det betyder selvfølgelig også, at man ikke altid kan finde tilslutning til alle sine ideer (tro mig, jeg har også været ung en gang og selv "rendt panden mod en mur" adskillige gange gennem mine 33 år i "branchen"), men det må man altså acceptere som en del af spillets - og demokratiets - regler ...

Alternativet er det rene anarki, som er ødelæggende både for organisationerne og for vore fælles mål!

Jeg er meget enig i forhold til den indledningsvise del af et salg. Jeg ser absolut en fordel i at enhederne bliver på klubbernes/museets hænder og ikke engelske tilstande hvor store dele af materiellet er ejet af private, med dertilhørende "polimik".

Der hvor jeg kan se en fordel med denne løsning er som eksemplet med VNJ C 20, hvor man fra ejernes side mente at man havde gjort en indsats for at forsøge et salg, men der bare ikke var sket noget. Her kunne den næstbedste løsning, et privatkøb, have reddet et klenodie!

Ligeledes ville det lette et salg fra private, der jo nok primært vil søge på nettet efter aftagere. Det havde reddet Mh 374 som var så tæt på en redning at ophugningen nær var endt i en retsag om ejerforhold og derved erstatning.

Dette tiltag skal derfor i mine øjne være målrettet salg til private (fra både andre private og klubber/museet). En slags sidste udvej inden ophug. I den ånd ved jeg ikke hvor mange enheder der reelt ville blive handlet, men hver redning er vel også det værd??