Der hvor jeg kan se en fordel med denne løsning er som eksemplet med VNJ C 20, hvor man fra ejernes side mente at man havde gjort en indsats for at forsøge et salg, men der bare ikke var sket noget. Her kunne den næstbedste løsning, et privatkøb, have reddet et klenodie!

Til historien om VNJ C 20 hører, at MHVJ (DJK) af SJK fik tilbudt at overtage "reservedele" fra C 20, herunder bl.a. teaktræsbrædder og hvad man nu ellers måtte kunne genanvende - men ikke vognen som sådan!
Dette sagde vi pænt nej tak til, da vi vurderede, at værdien af de muligt indhøstede dele ikke stod mål med arbejdsindsatsen og transporten ...

I praksis stod vognen nok heller ikke til at redde; den tidligere ejer havde kategorisk nægtet overhovedet at forhandle om salg, og vognen havde henstået uden beskyttelse af nogen art i umindelige tider. Forfaldet kulminerede med, at taget - eller rettere resterne af det - faldt helt sammen, og så skred SJK til handling og lod den ophugge, efter som sagt at have tilbudt MHVJ brugbare dele. Det skal de ikke bebrejdes!

Man kunne indvende, at SJK burde have sørget for at dække vognen af, da de overtog den, men det er klart min opfattelse, at skaden var sket på det tidspunkt, og at det ville have været spildt arbejde.

Og så er det i øvrigt altid så let at "kloge" over, hvad andre burde have gjort ...

Nej, den private ejendomsret kan vi altså ikke gøre ret meget ved, og hvis ikke ejeren vil sælge (eller bytte eller forære væk), der der ikke noget at gøre. Det gælder således også for VaGJ M 1 - selvom det er til at tude over ;-(

Derimod må jeg med skam melde, at jeg altså ikke kan mobilisere ret megen fortvivlse over, at MH 374 blev ophugget - både Museumstog, DJK og SJK har MH'ere, så dette litra er faktisk ret godt repræsenteret (i særdeleshed når maskinens begrænsede anvendelighed tages i betragtning), og hvis nogen skulle få lyst til at gøre en praktisk indsats på en MH, kan man bare melde sig hos een af de nævnte organisationer!

Mvh
LH