Selvfølgelig vil jeg da også gerne have mest muligt materiel bevaret. Men jeg foretrækker altså, at det sker hos folk, der ved hvad de har med at gøre, og hvor det hele ikke står og falder med enkeltpersoners indsats og mangel på samme.>

Er helt enig i ovenstående.
Dog må jeg tilføje at organisationer/klubber som sådan ikke har nogen erfaringen; det har derimod de folk, som er medlemmer af organisationerne/klubberne.
Skulle jeg nogensinde havne i en situation hvor valget står mellem en ophugger, en klub eller privatperson, så vil jeg se meget nøje på hvem der tegner klubben og hvorledes de har ageret gennem en årrække. For privatpersonen ville krav til grundlæggende viden om operatørtilladelser, økonomisk formåen og tidligere erfaring blive ret afgørende.
Hvis jeg ikke bliver overbevist om at det solgte vil bevaret betryggende, så ender materiellet hos en ophugger ud fra en betragtning om at "det gør det sq nok alligevel", så hvorfor trække pinen ud?

Meget kort: for at give det en chance!
Ville du stille krav til privatpersoners operatørtilladelser?? - Så kunne du lige så godt sige at du ikke vil sælge til private!
Hvis nu vi hiver E 987 ind som eksempel (jeg håber at Peter Malmqvist bære over med mig):
Han har ingen operatørtilladelse (sjovt nok!), den økonomiske formåen vil jeg ikke udtale mig om og så godt som ingen tidligere erfaring. - Ville han kunne købe 987 af dig? Hvem ville være bedre? Hvem ville ellers købe?
Når alt kommer til alt tror jeg at det er rigtig godt det der er sket for 987. Selvom hans projekt måtte kuldsejle er den stadig bevaret og måske er der nye kræfter der er ved at vokse sig store nok til opgaven? Og ja, der er mange E-maskiner, men hvem kan ærligt sige hvad fremtiden bliver? Jeg mener ikke det er urealistisk at det kun bliver stålvogne der kan komme ud på de store skinner efterhånden som tiden går og med øgede krav til hastighed (og selvfølgelig ERTMS) kommer man hurtigt til kort med meget mere end fire stålvogne på en K-maskine. Det kan være de store maskiner bliver de eneste der kan møde de krav. - Ærgeligt om man så lader 987 forsvinde fordi "der er nok bevarede"... Nu kan man jo ikke bevare til alle tænkelige senarier, men dette har dog gået på vandrørene i nogle år efterhånden... Og hvis der er kræfter der vil imødekomme denne udvikling, kan jeg ikke se hvorfor man skal stå i vejen.

Tilbage til dit indlæg: Din vurdering (ligesom min og alle andres) ville være en subjektiv vurdering og jeg tror ærligt talt ikke på at man vil have ret store forudsætninger for at ramme rigtigt, med mindre det er meget åbentlyst.
Hvis vi skal lade logikken råde, så kunne jeg langt bedre acceptere en økonomisk overvejelse om hvem der vil betale mest. Kynisk måske, men ophuggeren vil kun give under det han kan tjene (af åbenlyse årsager), mens entusiasten kan byde op, da han ikke har en fortjeneste for øje.

Alternativt, så kunne offentlige myndigheder få idéer til et oprydningsprojekt 2 - skulle der stå for mange grimme ting rundt omkring.

Tidligere var der sidespor for hvert 100 m i Danmark: De tider er forbi. Se bare på DJK som har været nødt til at leje plads langt fra skinner til deres S-tog mm. Jeg tror simpelthen ikke på at de tider hvor der stod skrammel på alle stationer kan komme tilbage, det skal BDK nok sørge for! Placeringer i dag sker oftere og oftere væk fra skinnenettet og det må da være den nye ejers problem? Det er muligt at han fejler, men så kan der jo komme en ny...
Sat lidt på spidsen: Jeg tvivler på at en person der vil sælge sin bil vil foretrækker at hugge den op, fordi en ny ejers kørsel vil medføre mere kø på motorvejen...