Lidt søndags-luft - mod København H
Ja, sommeren 1994 var den sidste, hvor der kunne opleves MY i persontog. DSB valgte først i 1994, at fjerne litra MY fra persontog. På Sjælland var der kun lige det antal ME/MZ, der skulle bruges i det daglige. Så med ganske få fejl på ME/MZ var den gal. DSB maskinleder havde så en liste over tog, hvor der måtte indsættes elvarme MY ved mangel. Det var nogle internationale tog, hvor MY måtte indsættes. Det var nogle svenskertog på Kystbanen, nogle tog til/fra Rødby formiddag/middag, samt Neptun og Østersøen til Gedser.
Her MY 1158 med Østersøen august 1994 ved Rødovre (kh)
Aftenen før havde MY 1158 kørt Østersøen til Gedser. Her fik den lidt at bestille, da den udover Østersøen havde værkstedsvogne med fra København til Nykøbing F. Toget var på 11 personvogne ved afgang fra København H. Det var en anden bane dengang.
Hilsner Keld