Avatar

Dyssegård Teglværk - Dysseværket

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/10 2024, 09:03 (38 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig


Yderligere må jeg påpege, at det fine kort absolut ikke dokumenterer, at der gik et spor ind på teglværkets område.

Den dobbelte streg fra nord (ved banen) gennem en smuk kurve til øst (ved Lyngbyvej) repræsenterer tværtimod en vej og ikke et jernbanespor. De små streger på siden repræsenterer en skrænt – formentlig ned til lergraven.

Som jeg ser det, viser kortet, at der gik en vej fra teglværket til banen. Vejen kan meget vel have været brugt til at transportere mursten til læsning i jernbanevogne. Om der ligefrem har været et separat læssespor ses ikke, men ved grusgraven mellem Stengården og Bagsværd (i dag ligger Hjaltesvej og den ny Bagsværd Skole på området) blev der angiveligt læsset grusvogne på fri bane uden for togtid.

En god iagttagelse, og "vejen" fører da vist heller ikke - som man måske skulle forvente - hen til teglværksbygninger, hvor de brændte sten har været opbevaret? Den ligner mere en almindelig, om end kurvet adgangsvej hen til det sted, hvor et normalsporet læssespor ("stikspor") kan have ligget jf. nyere fotos fra trinbrættet. Udgravningen af lergraven, som er markeret med skrænter, har næppe oprindeligt haft det omfang, som ses på kortet fra 1916, så teglværkets adgang til det andetsteds nævnte "stikspor" har oprindeligt nok været bedre end den var i 1916. "Vejen" er i øvrigt totalt udraderet på 1929-luftfotoet.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak