Dyssegård Teglværk - Dysseværket
Der er link til et kort i mit indlæg her. Kortet er fra 1904, dvs. før en beslutning om sidesporets anlæg er truffet, men nogen har jo "digtet videre" på kortet med blyant. Hvis der blot har været et læssespor ved siden af hovedsporet og derfra et smalspor hen til teglværket (kurvet blyantsstreg på kortet) og videre ned i lergraven, så bliver det nok svært at finde spor i landskabet (villahaver?), men du kan da prøve med lidt kratluskeri mellem ligusterhækkene. Det er altid spændende. Blev banen ikke lagt op på en dæmning forud for dobbeltsporet og elektrificeringen? Kan det gamle Dyssegård trinbræt eventuelt være anlagt på det nedlagte læssespors plads?
Jo, banen krydsede Dyssegårdsvej i niveau og blev lagt op på den nuværende dæmning noget før dobbeltsporet kom til.
Forløbet af den den skitserede kurve går nogenlunde hvor Teglværksbakken i dag ligger, og blyantsstregen udgår ca. fra Dyssegård trinbræt, men hvad betyder markeringen "Ppl"? Er det en ældre betegnelse for holdeplads?
Mvh
Jens