Dyssegård Teglværk - Dysseværket

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 17/10 2024, 00:36 (1 dag, 7 timer, 41 min. siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Hans-Henrik Landsvig, 17/10 2024, 00:53


... hestens mule:

https://api.dataforsyningen.dk/rest/arkivkort/iiif/3/LzIxLTIyIC0gZGFubWFyayB0b3BvZ3JhZm...


Tak for det meget interessante kort. Øverste venstre hjørne ved Stengaard og 11 km stenen på Gammelmosevej er min barndoms land.

Hvad Alberti og teglværket angår, har jeg læst engang – og gid jeg dog kunne huske hvor – at historien om, at det var kapitalisten Alberti, som var skyld i, at banen slog en kurve, så menigmand i Søborg (også kendt som ”Pengeløse Overdrev”) blev snydt for en jernbane, er en skrøne. Den blev angiveligt opfundet af dagbladet Politiken, som – med rette eller urette - ikke kunne lide Alberti, og i politik gælder som bekendt alle kneb.

I det mindste for mig er det indlysende, at kurven skyldes, at folkene bag anlægget ville undgå Søborg Bakke, som er temmelig voldsom. Jeg har tidligere boet på toppen af den i 25 år, og jeg kan bevidne, at den er ganske anstrengende at forcere på cykel. De fejlkøbte Cockerill-maskinervar i den grad kommet på arbejde der…

Yderligere må jeg påpege, at det fine kort absolut ikke dokumenterer, at der gik et spor ind på teglværkets område.

Den dobbelte streg fra nord (ved banen) gennem en smuk kurve til øst (ved Lyngbyvej) repræsenterer tværtimod en vej og ikke et jernbanespor. De små streger på siden repræsenterer en skrænt – formentlig ned til lergraven.

Som jeg ser det, viser kortet, at der gik en vej fra teglværket til banen. Vejen kan meget vel have været brugt til at transportere mursten til læsning i jernbanevogne. Om der ligefrem har været et separat læssespor ses ikke, men ved grusgraven mellem Stengården og Bagsværd (i dag ligger Hjaltesvej og den ny Bagsværd Skole på området) blev der angiveligt læsset grusvogne på fri bane uden for togtid.

Helt uden for emnet kan det måske interessere soldaterne blandt os at se lidt længere mod nordvest på kortet. Vest for ordene ”Gammelmose Rende” ligger højderne 32 og 36, og området mellem dem ser jo ganske uskyldigt ud. Nogen har tydeligvis ment, at det var en skidt idé her under Første Verdenskrig at fortælle mulige fjender, at her lå (og ligger stadig) Lyngbyfortet.

Endnu mere OT kan jeg berette, at det er højde 36, som har afstedkommet vejnavnet ”Kikkerthøjen”. Det er i øvrigt en blind vej….

Jeres

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak