Benyttelsen af N 201-210

af Ole Lund Jensen, 24/9 2018, 16:35 (2252 dage siden) @ UTJ

Ingen kan vide, hvor mange billeder der findes af N-maskiner på "den skæve" mellem Brande og Funder, men der findes i førnævnte artikel af Ole Edvard Mogensen i "Jernbanen" 2017/3 et billede af N 203 med et tomtog i Christianshede, og i "På sporet af 60'erne" samt vist flere andre publikationer findes et herligt Ole Winther Laursen-billede af en N-maskine med et tomtog under udkørsel fra Funder mod Brande. Så det er billedmæssigt dokumenteret, at N-maskinerne kørte denne vej. Ud over den længere afstand ville kørsel via Herning jo også have indebåret drejning og omløb i Herning samt vel også omløb i Fasterholt. Sidesporet havde jo indkørsel fra Brande-enden.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak