Midlertidig Østerport Station = lovfæstet

af Steffen Dresler, 27/11 2012, 17:57 (4314 dage siden) @ Lars Viinholt-Nielsen

Godaften til alle

Pu-ha, det var da en klar udmelding vedr. et spørgsmål om Østerport stations beliggenhed. Det har optaget mange – jeg inklusiv - og som jf. det tidligere skrevne, har udgangspunktet hér været en bestemt skriverkarls udlægning, der stod til trone m.h.t. den opfattelse, at stationens beliggenhed var midlertidig. Sådan var det bare, ingen tvivl. Og dog kunne det undre, det lød mærkeligt, men spørgsmål blev altid ”forstærket besvaret” med yderligere pondus, ”for på side…… og i loven står”! Og hvem stolede ikke (næsten) blindt på og yderligere, hvem kontrollerede et eventuelt kildemateriale på f.eks. RA ved SELV at læse?
Det er desværre ikke nogen nyhed, for også andre vi blindt stoler på laver fejl, om end nok ikke så ”flamboriant” udtrykt og med den pondus som i nævnte tilfælde. Hér er det ofte manglende kildemateriale, der gør udslaget samt selvfølgelig ”Murphies lov om korrektur” der siger, at jo mere korrektur, der bliver gennemført, jo større er de fejl der slipper igennem. Tro mig, den er sikker HVER gang!
Problemet med en sådan fejl som m.h.t. stationens beliggenhed er, at den begynder at optræde i anden sammenhæng, da en ny skriverkarl næsten automatisk vil anvende tidligere skrevne værker som kilde, hvorfor ”fejlen” bliver gentaget. Så pludselig er det skrevne fuld af samme fejl blevet forstærket, da flere kilder siger det samme og i dette tilfælde også Wiki!!! Den er jeg også røget med på, bl.a. med denne stations placering. KILDEKRITIK!
Da nok hovedværket om danske damplokomotiver blev udgivet, medfulgte der næsten samtidig et rettelsesopslag/supplement fra et andet forlag på over 16 sider. Der er så gennem tiden fundet yderligere fejl, både misforståelser, historiske som tekniske. De er dog ikke blevet rettet som første gang, men ”det korrekte skrevet” i en ny og anden udgivelse UDEN at der er henvist til ”hovedværket”, hvilket jo heller ikke har været kommissorium i det nye skrevne. Men hér er det ofte en tilgang til nyt kildemateriale, der har gjort, at der er opdaget en fejl.
Kan vi så stole på det udgivne? Min normale tilgang vil være JA i de fleste tilfælde, men med en sund indstilling til at være kritisk, bl.a. i de tilfælde, hvor skriverkarlens egen fortolkning ligger til grund for noget kildemateriale. F.eks. ”det der mentes var at ….” sætninger. Normalt går ud fra, at skriverkarlene ikke bevidst skriver noget forkert, vel? Belært af erfaringer (HAR LÆRT) foretrækker jeg selv at skrive f.eks. ”ved skrivelse M2233/36 af 12. december 1936 blev det bestemt at, ….”, eller ”ved ref.” sådan og sådan…. Men det er jo smag og behag, hvis IKKE man lige skriver en videnskabelig afhandling med et egentligt noteværk på siderne. Man skal jo huske på for hvem (persongruppe) der skrives og derfor hvilken form, videnskabeligt, teknisk populært mv., men ved førstnævnte kan der jo laves en ”Penkova”, ikke sandt?
JEG har også i denne tråd lært noget og man lærer jo hele tiden – heldigvis. Så tak til LV-N for at sætte tingene på plads i dette tilfælde, samt lige sende en lille raket op med et ”husk kildekritik” og hvis i tvivl, undersøg SELV grundkilden og ikke det skrevne!

Fortsat god aften til alle

Steffen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak