Nordjyske Stiftstidende kan 19. april 2014 berette, at DSB i øjeblikket er kontraktligt forpligtet til at køre 9 direkte tog pr dag mellem København og Frederikshavn. "Af praktiske grunde" kører man "visse dage" dog 11 gange.

Når Nordjyske Jernbaner fra 2016 skal til at køre halvtimesdrift Skørping-Hjørring og timedrift Hjørring-Hirtshals og Hjørring-Skagen, er der ikke plads til 9-11 direkte tog mellem København og Frederikshavn, "idet strækningen Aalborg-Frederikshavn kun er enkeltsporet".

Regionsformanden er tilfreds med, at der fremover "kun" bliver 6 direkte forbindelser mellem København og Frederikshavn. Hendes argument er, at det er "prisen" for at opnå alle de andre fordele.

(Det skal for god ordens skyld anføres, at der stadig forhandles, og at ovenstående tal kan falde anderledes ud).

Hendes argument om fordele kontra ulemper er jo sådan set lødigt nok.

Men det er den tekniske begrundelse, som ikke holder vand: Kan man visse timer på dagen presse 3 tog ind pr retning Hjørring-Aalborg, kan man gøre det i alle timer.

Så djævlen ligger stadig i detaljen Hobro-Frederikshavn. De 6 tog er således et politisk valg og ikke udsprunget af en køreplansteknisk nødvendighed. Hvorfor kalder man ikke en spade for en spade.

Gad vide hvordan fiskemelstoget og et eventuelt nyt godstog Hirtshals-Padborg passer ind i planen. De kommer vel til at skulle køre i de tidsrum, hvor der ikke er halvtimesdrift.

Og så ser det i øvrigt ud til, at det nu er endegyldigt slået fast, at hverken Arden eller Hobro får fordele af, at Nordjyske Jernbane overtager den regionale kørsel. Aalborg Nærbane får stadig sydligt endepunkt i Skørping. For pengene rækker åbenbart ikke længere. (Staten har hidtil betale DSB 50 mio. kr. pr. år for den regionale kørsel i Nordjylland. Disse penge overgår nu til det regionale niveau).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort