Banegods (Generelt)
Når jeg her formastede mig til at påpege en række fejl, var det egentlig ikke for at genere Bdk - bemærk at jeg flere gange i dagens løb netop har taget Bdk i forsvar, når andre har været ved at "rette bager for smed" - men kun fordi Svend (der ellers er et fornuftigt menneske med mange rammende indlæg) opkastede netredegørelsens oversigt til nærmest "den evige sandhed". Og det holder jo i al fald ikke ...
Jeg erkender fuldt ud - efter at have foretaget en nærlæsning - at der enkelte steder er misforhold mellem det man ser "i marken" og det der står i teksten/vises på kortene. Netredegørelsen burde afspejle den infrastruktur Banedanmark stiller til rådighed, men hvor teksten - sådan ser det i hvert fald ud - er blevet overhalet af virkeligheden.
"Virkeligheden" kan dog være, at man har måtte lukke (spærre) et spor, f eks en havnebane, fordi det er i en vedligeholdelsesstand, som gør det "ulovligt" at køre på (det overholder ikke længere de spormæssige krav/normer) og hvor der ikke er penge til at sætte det i stand det for. Omvendt har man ikke politisk opbakning, i værste fald fordi der findes en gammel lov der først skal ophæves (f eks når vi taler havnebaner), til at nedlægge sporet, hvorfor man er nødt til at foretage en balancegang, der kan være en cirkusartist værdig.
--
Svend