Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Banegods (Generelt)

af L.H. Jensen, 23/11 2012, 12:38 (4392 dage siden) @ L.H. Jensen

Et enkelt ord - "ønsket" - faldt desværre på meningsforstyrrende vis ud af mit indlæg; der skulle havde stået:
"Virksomheden har alene ønsket at bruge de eksisterende spor - firmaspor har overhovedet ikke været nævnt."

Jeg beklager ...

Mvh
LHJ

Sidesporene i Holstebro er helt nye, anlagt i forbindelse med seneste spormodernisering inkl. ny enderampe. Hvis spor 5 - det "yderste", som kan benyttes som læssespor, er aflåst, er det sket for nylig, men jeg tvivler.

Virksomheden har alene at bruge de eksisterende spor - firmaspor har overhovedet ikke været nævnt.

Så i den aktuelle "sag" er det ikke nødvendigvis (kun) kunden hhv. infrastrukturforvalteren, der er "skurken".

Men det gør da bestemt ikke den generelle situationen på godsområdet mindre tåbelig
- tænk om man i stedet for den blinde liberalisering (på baggrund af den dybt naive teori, at "markedet løser alle problemer") i stedet havde liberaliseret på samme måde, som persontrafikområdet ... Så skulle potentielle banegodskunder ikke "rende fra Herodes til Pilatus" for overhovedet at finde en jernbanegodsoperatør og derpå ligge på knæ for den/de pågældende for overhovedet at få dem til at interessere sig for sagen. Og endelig ville kunderne ikke blive stillet overfor individuelle skyhøje fragtpriser, fordi alle enkeltkunder i princippet skal betale for et helt godstog ...

Politikernes ord har gennem de seneste 20-30 alene været fine "skåltaler", men der er aldrig vist nogen seriøs interesse for og vilje til at ændre tingenes tilstand
- og nok så mange rapporter og fine prospekter vil ikke ændre på det; løbet er kørt! Desværre ...

Mvh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak