Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Problemerne på Sydbanen fortsætter (Generelt)

af AndreasM, 17/12 2021, 23:07 (1074 dage siden) @ andersj

ETCS level 1 giver vel ikke de store fordele i forhold til status quo. Det er vel billigere end ATC men dyrere end level 2 lige umiddelbart.


Dyrere målt i hvad? Schweizerne rullede hele (normalspors)nettet (km mæssigt nogenlunde svarende til vores) ud på 6 år sammenlagt, og holdt deres egen tidsplan for det. Det kunne man gøre ved at udruste materiellet på forhånd, og vælge den lette løsning. Nu står de så i en situation, hvor de let(tere) kan opgradere til level 2, der hvor det giver bedst mening.


1:1 udskiftning. Mange sikringsanlæg er/var jo forældede i Danmark. Med level 1 kunne man nok have genbrugt nogle anlæg.

De to ting behøver ikke at hænge sammen. Man kunne have startet med det kritiske, skiftet de ældste sikringsanlæg først og monteret ETCS level 1 på alle de strækninger vi har uden ATC. Men det er klart at det lyder mere sexet med en samlet pakke politisk, milliarder til signalprogrammet, der revolutionerer den danske jernbanedrift, sælger bare bedre end hundreder af millioner til nye sikringsanlæg. Det gør det ikke nødvendigvis til den rigtige beslutning.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Veterantog kalenderBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak