Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ministeren om Kattegatforbindelsen - syd om Roskilde (Trafikpolitik)

af Rask Ingemann Lambertsen, 19/1 2020, 14:28 (1769 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Lasse Toylsbjerg-Petersen skrev:

Der er mange forslag i spil for at finde en billigere jernbaneløsning for Kattegat. Ideen om enekltspor er een af dem - ligesom Monorails og ny-udviklede metrosystemer, der "bare lige kræver at Danmark bliver firstmover på ny teknologi" også er med i paletten. Mere for at sige, at der er mange der forsøger at finde en billigere metode til at få jernbane på en kommende Kattegatforbindelse.

En forbindelse med plads til kun ét spor vil være en stor ærgelse, når man efter ca. 8 år finder ud af, at det ikke rækker. Vi har ikke brug for endnu en omgang Esbjerg havnespor, Hirthals kombiterminal eller Kalundborg Øst. Ej heller, for den sags skyld, at bygge en ny flaskehals som Kalvebod - Københavns Lufthavn, Kastrup, der skulle have været bygget med (plads til) et ekstra spor eller to fra starten af.

Nuvel, jeg har hørt en del om ideen "via Ringsted", men det er der måske ikke så mange andre der har, så her er en del af dén ide:

Løsningen med at begynde at undersøge en alternativ linjeføring fra "Vest for Ringsted" (Formentlig kurven ved Fjenneslev) og op til nord for Kalundborg skyldes primært hensyn til de sjællandske landanlæg, som menes at være billigere dén vej, samt især kapaciteten mellem Ringsted og København, der alt andet lige vil være større end mellem Roskilde og København (særligt hvis man indfører S-tog fra Roskilde). Man forventer at "knuden i Ringsted" og ERTMS på den nye bane nok er færdige, når en fast forbindelse over Kattegat står klar :-)

Men hvis man godt tør køre uden om Roskilde, så kunne man i stedet bygge et nyt, 18 km langt stykke bane fra København - Ringsted-banen ved Motorvejskryds Vallensæk, syd om Ishøj Landsby, syd om Tune, nord om Københavns Lufthavn, Roskilde og mod vest til Nordvestbanen øst for Lejre, og derved slippe for en omvej på ca. 40 km (= 10 minutter ved 240 km/t) via Ringsted.

[klip]

Der er en "tommelfingerregel" der fortæller, at for hver % man nedsætter rejsetiden kan antalles at passagerer øges med samme %, så forskellen mellem 2t 15 min og 1t 10 min er markant, mens forskellen mellem 70 og 60 min, måske ikke forsvarer den ekstra investering (der endnu er ukendt)

Det er en forskel på omkring 15 %. Det er de sidste %, der skal hive "overskuddet" hjem, når de faste omkostninger er betalt.

[klip]

Togmateriellet forventes at være standard 250 km/t el-togsæt med batteripakker til 150 km (standard fra 2025), på denne vis kan elektrificering af Kattegatbroerne undgås og togene kan fortsætte til Herning, Viborg (-Struer - Thisted) og Frederikshavn.

Men uden elektrificering af Kattegatforbindelsen kommer der ikke godstog den vej, og dermed vil godstransporterne flytte over i lastbiler i stedet for at taget omvejen via Storebælt.

Når der generelt siges at Kattegatforbindelsen skal være uden jernbanegods, handler det om hensyn til stigningerne og togvægte på broen samt overhalingsspor til godstog i Kalundborg og Hov og evt endda også på Samsø. Det bliver der næppe råd til.

Der er ca. 45 km land-til-land. Et godstog vil skulle bruge omkring en halv time på at tilbagelægge den strækning mod ca. 12 minutter for et persontog. Udenfor myldretiden burde det ikke være noget problem. Uden overhalingsspor undervejs bliver der ikke helt plads til et godstog med kun 20 minutter mellem persontogene, men hvad skulle problemet være i de tidsrum, hvor persontogene kun kører i halvtimesdrift?

00:00 P1 afg.
00:04 G1 afg.
00:12 P1 ank.
00:30 P3 afg.
00:34 G1 ank.
00:42 P3 ank.

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak