Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ministeren om Kattegatforbindelsen (Trafikpolitik)

af mikedk2100, 16/12 2019, 08:40 (1803 dage siden) @ Niels Bak

Kilde?


https://www.dr.dk/nyheder/penge/luftfartsindustrien-kan-vaere-klar-med-elfly-om-fa-ar


Vi læser så lige hvad der faktisk står i artiklen:

Ingen af de lovede elfly er udviklede endnu.
Dem, som er inden for umiddelbar rækkevidde, er små fly med plads 12 passagerer
Både de og de senere forventede større fly er hybridfly - altså elfly som flyver rundt med en generator, som drives af - ja, gæt selv.
Egentlige elfly, i hvert fald når man taler større kapacitet og/eller distancer vil kræve "en revolution i batteriteknologi". Det skal såmænd også nok komme på et tidspunkt, men hvornår er ikke umiddelbart klart, og det er ikke lige med det første.
Så er der biobrændsel, som har sit helt eget sæt problemer, og ofte virker til at være mere til for erhvervsstøtte end miljøhensyn. Så længe man kan lave det af restprodukter, som halm eller andre plantedele uegnede til fødevarer eller ikke tømmer-egnede dele af fældede træer, så fint. I en dansk sammenhæng bliver meget af det dog allerede udnyttet, og det er heller ikke ønskeligt for biodiversiteten at fjerne alle afsavede grene mm fra skovbunden. Internationalt er der dog givet steder, hvor der er uudnyttede ressourcer, som sikkert kan erstatte i hvert fald en del af de fossile brændstoffer. Men ellers skal der tages landbrugsjord ind til det, og det er en ressource, som er ret hårdt presset på globalt plan i forvejen.

Den samling fugle på taget bliver så sammenlignet med de tog som kører i dag, helt uden at tage hensyn til at effektivitetsgevinsterne her er både kendte, teknisk mulige og et godt stykke hen ad vejen planlagte (så som en stadig lavere del af fossilt brændsel i elproduktionen).

Men hvorfor beskæftige sig med den slags trivialiteter. Det er da klart at en Kattegatbro i 2050 selvfølgelig bliver befærdet af de IC4-tog, som det aldrig er lykkedes at få udrangeret, for diesel neden under elledninger. Se bare på den nye bane mod Ringsted!

Proportioner, venner, proportioner...

Du har da ret - de elfly er ikke udviklet endnu. Det var signalsystemet, som Banedanmark fjumrer med, heller ikke, da beslutningen blev taget og man forventede hele Danmark havde et funklende nyt signalsystem i 2023.

Det er svært at spå om fremtiden, men flytrafikken har den fordel, at det er store aktører, der udvikler elfly. Aktører, der har hele verden som købere. Købere, der ikke har en trang til at skulle opfinde deres egen dybe tallerken.

Derfor tror jeg også på, at Easyjet får elfly på udvalgte ruter allerede i slutningen af 20erne. Det er klart, at det tager længere tid at udvikle fly, der kan flyve jorden rundt på el - men vi taler altså også blot om indenrigsflyvning her.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak