Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ministeren om Kattegatforbindelsen (Trafikpolitik)

af mikedk2100, 19/1 2020, 12:41 (1769 dage siden) @ andersj

Det er Aalborg-København hvor fly har en stor markedsandel. Aarhus-København er for de fleste allerede hurtigere med tog end fly, pga. lufthavnens placering. Jeg har tidligere redegjort markedsandelene mellem tog/fly fra hhv. Aalborg og Aarhus til København her.

I K21 vil der sandsynligvis komme to morgenlyntog der klarer turen Aarhus-København H på 2 timer og 41 minutter kun med stop i Odense. Det ordinære lyntog bruger 2 timer og 48 minutter.

Der er vist planlagt i alt fire af disse lyntog på hverdage fra Aarhus til København og retur. Fra Aarhus bliver det to morgen- og to eftermiddagsafgange, mens det den anden vej er hhv. en morgen- og tre eftermiddagsafgange. Mellem Snoghøj og København køres der i kanalen som Hamburg togene bruger, og IC 1xx togene overhales i Fredericia. Pendlerlyntogene vil stadig køre mellem Odense og København.

Ser man på “lyntoget” fx på tirsdag mellem København og Aalborg, så er det 4 timer og 15 minutter om turen.

Men af en eller anden grund skal det standse i både Odense, Fredericia, Vejle, Horsens, Skanderborg, Aarhus, Randers og Hobro.

Hvorfor nøjes man ikke med at stoppe i Aarhus. Der vil bare i holdetid kunne spares 18 minutter. Og så er der tiden sparet ved at toget ikke skal bremse og accellerere.

Så man kunne sagtens komme ned under 4 timer på turen København-Aalborg, hvis man ville. Det kunne da allerede nu gøre toget mere attraktivt frem for flyet.

Der er sikkert mange grunde til, at et lyntog bliver til IC tog vest for Storebælt, men det viser jo også, at DSB ikke seriøst ønsker at konkurrere med flyet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Dsb godsvogne 1965-2001 - Litra E til U

Dsb godsvogne 1965-2001 - Litra E til U. Pris 460 kr.

Læs mere
Svenska-lok
Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak