Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny regering vil sætte Togfonden på sporet igen (Trafikpolitik)

af Pyloriis, 13/7 2019, 08:10 (1963 dage siden) @ mikedk2100

Det er prisen for tog med 300 km/h eller mere i timen og hyppigere afgange vil givet tiltrække bilister hvis billetprisrn er fornuftig og der lægges hindringer på vejtransporten.


Det meste af trafikken er pendling på kortere strækninger....


Spørgsmålet er vel egentlig, hvad vi gerne vil. Vil man tiltrække bilister til toget, både på "kortere pendlerstrækninger" og ture mellem landsdelene, hvad skal der så til? Københavnsområdet viser vel med al tydelighed, at selvom der er S-tog hver 10. minut, så siger statistikbanken, at man i bedste fald har stået status quo de sidste 5 år med antallet af passagerer. Det kan så skyldes de mange sporarbejder, signalprojekter, manglende tog etc. Men de passagerer, der er skredet over i bilen (eller måske har overvejet det offentlige, men er skræmt væk), kommer jo ikke tilbage til toget. De tager selvfølgelig også bilen mellem landsdelene.

De studerende og "andre fattigrøve" er for længst smuttet over i de billigere, mere komfortable og med garanteret siddeplads: Busserne.

Nu er Ringsted-Køge Nord-København godt nok lige åbnet med begrænset trafik, men lur mig - den har ikke taget nævneværdigt mange bilister til sig om 5 år. Men så kan vi selvfølgelig til den tid spørge os selv, hvorfor - imens man er i gang med at udvide Køge Bugt Motorvejen med endnu 2 spor eller Ring 5. Burde vi ikke allerede nu spørge, hvorfor?

Du er inde på noget af det rigtige.
Problemet idag er nok at vi savner rigtige trafikpolitikere som ser fremad.
Det var fremsynet at lave den nye Lillebæltsbro med 6 spor.
At lave Køge Bugt motorvejen med 6 spor og flere af motorvejene udført i 70'erne med bred græsmidterrabat. E47 ved Aarhus kunne sudste år nemt udvides.

Næppe fremsynet at lave den nye Ringstedbane med topfart til 250 km/h.
Slet ikke fremsynet at lade det administrative system (=Banedanmark /Trafikministeriet) at droppe en flyovermidel i den østlige ende af Ringsted st.

Men fejlen ligger også i den kassetænkning som ministerier og styrelser i dag er underlagt. Formentlig dekret fra Finansministeriet.
Det kvæler enhver sund fornuft og fremsynethed og fratager en driftig og fremsynet trafikminister og trafikudvalg mange muligheder for at tænke store tanker.

Man glemmer at jernbaneskinnerne kommer til at ligge der samme sted de næste 100 år.
Så derfor skal man prøve at forestille sig samfundet om 50 år.
Svært men ikke umuligt.
I det østjyske vil byerne fra Kolding til Aarhus smelte mere eller mindre sammen. Her er der brug for en S-togs lignende model. Kunne passende køre på de nuværende skinner som betjener disse byer og deres centrum
Godstoge og især højhastigshedtoge skal ud fra disse byområder og helst lige i lige traceer. Få stop. Et mellem Kolding og Fredericia og et vest for Aarhus.

Så ville rejsende (pendlere såvel som fritidsrejsende) have glæde af højhastighedstog og der ville være færre lastbiler på motorvejene.

Var offentlig transport gratis og fik man reduceret eller helt fjernet befordringsfradraget havde man opskriften på en succeshistoriie i forhold til klima, udvikling af transport og formentlig færre motorvejsudvidelser.


Jeg kan faktisk godt lide Pylorus forslag, fordi det ikke er begrænset af "det plejer vi ikke"-tanken, som desværre gennemsyrer det offentlige system (herunder også DSB og Banedanmark). Det er desværre nok tankegangen, der er vigtigst at ændre - den almindelige dansker finder automatisk det produkt, som han/hun synes opfylder deres krav bedst. Bare kig på el-løbehjulenes bragende succes i storbyerne... Hvem havde set den komme sidste sommer?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak