Engelbrecht tilbage på hjemmebane (Trafikpolitik)
Så du vil køre dobbeltdækkere til Aarhus? De skal nok skaffe en masse nye passagerer med det komfortniveau de tilbyder sammenlignet med IC3.
Nu er komfort og service jo noget, der opfattes ganske subjektivt. Jeg foretrækker helt sikkert elloko-dobbeltdækkertog fremfor risikoen ved, at der skulle være indsat et IC4-tog - også mellem København og Aarhus.
Men hvor hurtigt ville man kunne elektrificere til Aarhus, hvis pengene til immunisering blev leveret i morgen? For så kan man jo spørge, hvad passagererne synes er bedst - elloko med dobbeltdækkervogne allerede fra 2021, eller leve med IC3 og IC4 til 2025, hvor vi måske kan forvente de nye eltogsæt.
Men risikoen, set fra DSBs side, er jo, at SJ eller DB finder på at køre med moderne tog mellem København og Aarhus så snart der er el. Selvom de skulle indsætte togsæt fra 90erne, så er de IC3 langt overlegene. Sådan ganske subjektivt set ;)
For mig handler det om at stoppe kundeflugten fra den danske jernbane, så der faktisk også er passagerer, når DSB får nye eltogsæt og andre operatører får muligheden for at køre i Danmark. Og her er elektrificering til Aarhus det, der haster allermest. Det er skandaløst, at Banedanmark mener det sagtens kan vente til 2026, fordi det forbandede signalprojekt vægter højere end alt andet.
Havde vi haft politikere med nosser, så var elektrificeringen sat i gang allerede i 2011, da man burde have stoppet IC4-skandalen. Jeg håber dermed også, at de nyvalgte politikere fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er mere voksne og ansvarlige end deres forgængere mellem 2011 og 2015.