Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB Fremtidens tog - Kun hver 3. time til Frederikshavn (Generelt)

af Fysikeren, 27/8 2014, 13:21 (3750 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der skal nok være en eller anden borgmester i Vendsyssel, der får kaffen galt i halsen, når det går op for dem, at beslutningen om at overlade trafikken til NT fra 2017 betyder, at DSB kun vil servicere vendelboerne hver 3. time


De gør det med åbne øjne og regionsformanden har "rost" aftalen. Man vægter direkte tog Skørping-Hirtshals/Skagen højere end direkte tog mellem stationer i Vendsyssel og stationer syd for Skørping.

Hvis jeg boede i f.eks. Svendborg, Tønder, Ribe, Varde, Skjern, Ringkøbing, Thisted, Skive, Viborg eller Silkeborg, ville jeg stadig synes, at direkte lyntog hver 3. time til/fra København var den rene luksus. Vendsyssel har simpelthen været "godt vant", hvilket var en reminiscens fra dengang praktisk tale alle lyn- og intercitytog udgik fra Frederikshavn.

Viborg, Skive, Herning, Holstebro, Struer og Thisted står jo faktisk til helt at miste deres forbindelser med København.

Men for Frederikshavns vedkommende, så erindrer jeg tal om, at langt de fleste passagerer nord for Aalborg ikke skal længere end til Aalborg. Så hvis Frederikshavn kan opretholde seks daglige afgange til København samtidigt med, at der bliver et regionalt bedre togprodukt, så er det vel ikke så skidt igen.

Dog virker det generelt til at være lidt diffust hvad man vil deroppe. Har set planer om, at der skal køre både hurtige (evt. af DSB) og mere lokale tog side om side, idet man vil åbne flere stationer mellem Lindholm og Hjørring.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak