DSB Fremtidens tog - risikominimering og scenarier (Generelt)
Det som jeg ser som det største problem er, at DSB helst så at der kun fandtes én eller to togtyper her i landet, som kunne dække både sidebaner og lyntog. Derudover holder man også stadig fast på, at togene skal kunne deles undervejs og køre som "hurtige regionaltog" f.eks mellem Vejle og Struer.
Udfra et økonomisk synspunkt ville jeg mene, at den bedste løsning ville være at holde IC og Regionalt materiel adskilt.
Bevares, det begrænser muligheden for reserve-anvendelse, og det vil måske også betyde at moster og onkel i Øvlebøvleby ikke kan sætter sig ind i et direkte tog til København.
Men så ville man have materiel, som er skræddersyet til de forskellige typer strækninger.