B&W - Lokomotiver - DieselHouse.dk (Generelt)
Det gik da meget godt i mange år frem, da B & W stod for leveringen af hovedmotorerne til både DSB-færgerne og Søværnets fartøjer, mens Frichs leverede hjælpemotorer. Begge fabrikater var så vidt jeg ved meget driftsikre og kabalen gik således op!
Protektionisme har mange ansigter....
Kunne man - helt teoretisk - forestille sig at DSB i 30'erne fik bygget færger på tyske værfter og at færgerne blev forsynet med MAN dieselmotorer?
Min vurdering er at værftsarbejderne (uanset hvilket dansk værft snakken falder på) ville brokke sig, ganske som at ledelsen af værfterne også ville påvirke politikerne via arbejdsgiverorganisationernes kontakter. Så nej - DSB kunne ikke frit vælge færge eller motorleverandør.
"Køb Dansk" holdningen er absolut ikke af nyere dato.
Efter krigen var forholdet ikke ændret (skulle den stolte danske søfartsnation havde leveret sine skibe fra udlandet?) og op gennem 70'erne og helt op i 80'erne var visse færger behovsbetinget, men så sandelig også indirekte statsstøtte til både værft og motorbygger.
Dog med en kæmpe forskel.
B&Ws motorfabrik kunne godt overleve unden færgeordrene, men det kunne Frichs ikke.
Søværnets ordre er også tildels statsstøtte.
Igen er spørgsmålet om skibene kunne bygges i udlandet uden brok fra den hjemmelige værftsindustri. Meget specielle "ting" blev dog købt fra udlandet. U-både er blot en af disse ting.
Omkring B&Ws 4-takt V-maskiner, så har DFDS ret blandede erfaringer med de maskiner. De var alt andet end driftssikre. Den beskyttede fart DSBs færger lå i (korte ture mellem havnene, let adgang til reperatører og en stor pengekasse) kan overhovedet ikke sammenlignes med "De Forenedes" mere realistiske driftstæv.
Men når en maskine er købt til en vis ydelse, så skal den også kunne levere den effekt dag ud og dag ind. Ikke noget med at reducere til 75% "for så virker det meget bedre" - det er maskinanlægget ikke købt til. Det kan tage sin tid at overbevise en konservativ reder herom, for hvis en given fartplan giver masser af penge, så vil rederen næppe tillade en langsommere fartplan (medmindre rederiet har et reelt monopol på overfarten).