Tjahh.. Der er godt nok ikke meget positiv omtale i de indlæg som i skriver men måske det kan gribes nogenlunde anstændigt an :) Uanset så vil jeg mene at B&W burde kunne stå ved denne del af historien i kraft af deres succes på andre områder.

Med hensyn til MY 1201-1202 har jeg også hørt/læst noget om at B&W ikke var synderligt interesseret i dette projekt... Der var noget med henholdsvis langsom og hurtiggående 2/4 takts motorer som skulle være medvirkende til at disse lokomotiver ikke var nogen stor succes..
Mest af alt var det vel også nærmest en politisk "tvangs-ordre" og hvis vi kigger lidt på nutiden er det vel ikke svært at forestille sig at den slags kan have skabt problemer for en fornuftig løsning/konstruktion i fortiden!?

I informationen om B&W her på jernbanen nævnes også at da Frichs begyndte at levere skibsmotorer indgik de to fabrikanter en form for aftale om holde sig til hver sit område.. Hvor kan der eventuelt findes mere information om det?

Det virker besynderligt at en motorproducent som er overlegen til skibsmotorer ikke kan bygge en holdbar motor til et lokomotiv men måske en ganske fornuftigt løsning for Frichs/B&W at dele markedet.

Tom: det betyder overhovedet ikke noget for museet at der ikke er en omtale af jernbanemateriel. B&W's historie handler jo om så maget andet. Men på et firmamuseum skal der også helst være plads til den mindre gode historie. Alt behøver ikke at være propagandistisk tiljublen.

Og den med lokomotiver gik bare ikke. Til gengæld var B&W's motorproduktion vel egentlig meget mere succesrig end Frichs, som jo sygnede hen med DSB's overgang til amerikanske dieselmotorer i deres store lokomotiver.