Kære Jørgen Pagh Jensen

Tak fordi du har givet dig tid til at forholde dig til Trafikstyrelsens analyser - selv om du vist læser den lidt som en vis herre læser bibelen.

Det er vist nærmest et religiøst spørgsmål, om togdrift kan betale sig i streng økonomisk forstand. Lyntog og internationale togs "overskud" er jo baseret på en politisk bestemt betaling for infrastruktur, og den betaling kan hæves og sænkes efter politisk vilje. Men nuvel: Trafikstyrelsens rapport om timemodellen står vel til troende, uanset den mildt sagt ligner en reklame for et byggeprojekt, som lige så godt kan gå fallit i næste uge. Men dette står om den samlede driftsøkonomi:

Det er lige netop IKKE et religiøst spørgsmål men et rent (samfunds)økonomisk regnestykke. Netop det med religion og snæversynet ideologi er den fejl, mange trafikordførere begår, og derfor får samfundet ikke altid fuld valuta for pengene.

Den samlede driftsøkonomi i tognettet forbedres betragteligt med Timemodellen. Der forventes en samlet gevinst i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt.

Det er altså ca. 26 kr. pr. dansker om året. Hvor meget batter det lige, når man tænker på de afsavn, som de rejsende skal lide i byggefasen?

I et samfundsøkonomisk perspektiv er det rigtig mange penge. Det kan også siges på en anden måde: Hvert år vi i Danmark ikke har en jernbane baseret på timemodellen (herunder de kortere rejsetider det OGSÅ skaber for pendlerne) går vi glip af 150 mio. kr. Det er ½ mia. kr. for hvert tredje år. Penge lige ud af vinduet.

Driftsøkonomien kan dog forbedres med 300 mio om året - hvis man hæver billetpriserne, så man undgår overefterspørgsel på siddepladser.
Gevinsten for timemodeltogene ligger ikke i større billetindtægter, men i produktionsoptimering, hvor priserne i de dimensionerende timer hæves så meget, at efterspørgslen efter siddepladser falder. Man kan således undgå indkøb af dyrt materiel, der kun vil blive brugt i begrænset omfang.

Jeg har sjovt nok ikke hørt nogen efterspørge højere billetpriser. Jeg tror stadig, at dem der har travlt, og kan betale, vælger flyet. Med mindre toget er hurtigere, selvfølgelig. Hvilket det kun er, hvis man investerer en masse milliarder, venter en masse år og opnår - højere billetpriser...

Det som Trafikstyrelsens analyse vist refererer til er, at tog der kører hurtigere kan transportere flere passagerer på kortere tid. Dermed behøves der relativt set færre tog og mindre personale = et mere attraktivt produkt til billigere penge. Og så er der vist også lagt op til, at prisen kan hæves, hvis man rejser med superlyntog og andre lyntog (fordi man kommer hurtigere frem). Til gengæld kan prisen sænkes for fx IC og regionaltog.

Folk der har travlt tager ikke nødvendigvis flyet. Se blot mellem København og henholdsvis Odense, Esbjerg og Aarhus. Her er flyets markedsandel lille eller 0. Hvis man fremover kan komme med tog fra Kbh. til Aalborg på 3:15 eller 2:58, vil indenrigsflyenes markedsandel skrumpe betragteligt også på denne rute

Egentlige hurtigtog er næppe nogen god forretning. Ja man kommer lidt hurtigere frem, men sporene er meget dyrere at anlægge og vedligeholde, ligesom de høje hastigheder kræver meget mere energi og bruger voldsomt på kapaciteten, til skade for regionaltog med et typisk større passagerpotentiale.

Mht fly afhænger kortere distancer fuldstændig af lufthavnenes placering. Kbh-aalborg er en helt usædvanlig effektiv flyrute, da begge lufthavne er meget bynære. Men for banen er det temmelig perifært spørgsmål. Banens primære fordel er, at den lige mellemlander i centrum af aarhus.