Overskriften kunne også have været ”Nice to have or need to have” (godt at eje eller nødvendigt at eje).
Det er sjældent, ordsprog demonstreres så dramatisk, som det sker med ”Togfonden”.
Men i den sammenhæng giver ”Èn fugl i hånden er bedre end ti fugle på taget” en god illustration af, hvad politikerne (både røde og blå) er i gang med.
En meget tiltrængt modernisering af det danske jernbanenet er blevet gjort afhængig af indtægterne på olieudvindingen. Det er de ti fugle på taget, idet ingen kan/kunne ane, hvad disse indtægter ville være, når pengene skulle bruges. Ikke desto mindre er der store planer om udretning af jernbanestrækninger, bygning af en bro over Vejlefjord og elektrificering af hovedstrækningerne.
Nu viser det sig, at mindst halvdelen af fuglene på taget er fløjet. Det er med andre ord tid til at revurdere de grandiose hensigter. Dette vil – efter min mening – betyde, at der skal prioriteres. Med andre ord: Hvad er vigtigst?
Præcision og pålidelighed er sikkert det mest presserende, så man bør revurdere idéen om en times kørsel mellem vores største byer. Hvis man sænker ambitionsniveauet til f.eks. fem kvarter mellem de store byer og dermed kan øge præcisionen til f.eks 98 %, er jeg overbevist om, at det vil være en så stor forbedring, at planlægning af rejser, mødetider osv. vil blive troværdigt.
En høj prioritet bør også gives til elektrificering af hovedstrækningerne inkl. Vejle-Struer samt anlæg af en bane til Billund Lufthavn, som derved ville blive (endnu) mere attraktiv for flypassagererne. El-drift har desuden den fordel, at forurening er lettere at håndtere på et centralt el-værk, end i hver enkelt motor.
Man må håbe, at der er politikere, der vil turde erkende, at der ikke mere findes ti fugle på taget og tage konsekvensen heraf – også selv om de har ment noget andet, dengang fuglene flokkedes.

Du overser desværre helt de store drifts- og samfundsøkonomiske gevinster der ligger i timeplanen.