Hvis man sænker ambitionsniveauet til f.eks. fem kvarter mellem de store byer og dermed kan øge præcisionen til f.eks 98 %, er jeg overbevist om, at det vil være en så stor forbedring, at planlægning af rejser, mødetider osv. vil blive troværdigt

Du overser det absolut vigtigste element i timemodellen: Knuderne i Aalborg, Aarhus, Odense og København. De knuder kan kun etableres ved en køretid på 60 minutter - og ikke ved en køretid på 75 minutter. Bortfalder knuderne, skal alle tilslutningstog og -busser udvides fra et system til to eller systemer eller flere og det koster.

Knudernes betydning overses desværre i den offentlige debat - også blandt de trafikpolitiske ordførere. Uden knuderne bliver der ikke tale om en timemodel; der bliver kun tale om at elektrificere og reducere køretiderne minimalt og så er vi tilbage ved den fuldstændig hovedløse trafikpolitik, som vi har set de seneste 30-40 år, hvor kun åbningen af Storebæltsforbindelsen for alvor gav jernbanen et skub fremad.

Jeg gætter på, at forligskredsen kommer frem til en fornuftig prioritering af delelementerne og at disse gennemføres i den rækkefølge, togfonden fyldes med oliepenge. Det betyder naturligvis, at tidsplanen må strækkes, men det gør jo heller ikke noget - udover at der er ærgerligt, at den overordnede plan ikke kan gennemføres med den hastighed, som man kunne ønske.

Endeligt er det ynkeligt at iagttage Dansk Folkeparti: De er som forligspart ganske utroværdige. Bryder de forliget er der ikke mange, der gider lave aftaler med dem fremadrettet. Og så mister de i øvrigt Billundbanen som dug for solen.