Eller på godt tysk:

"Der Speicher wird wieder gefüllt, indem heißer Dampf (T = 180 °C bis 220 °C) über einen Düsenstock im Sohlenbereich des Kessels in das Wasser eingeleitet wird. Der Dampf kondensiert und gibt die Verdampfungsenthalpie an die Wasserfüllung ab und die Temperatur steigt. Wenn die Wassertemperatur im Kessel diejenige des eingeleiteten Dampfes erreicht, wird die Dampfzufuhr beendet und die Maschine ist betriebsfähig. Durch dieses Prinzip können Dampfspeicherlokomotiven abhängig von der Belastung mehrere Stunden ohne Nachfüllen eingesetzt werden. Der Speicherdruck bei gefülltem Behälter beträgt bei Niederdruckdampfspeicherlokomotiven üblicherweise 12 bis 15 Bar, bei Mitteldrucklokomotiven bis 25 Bar. Das Verhältnis der entnehmbaren Dampfmenge zum Speichervolumen kann für die jeweils geltenden Randbedingungen recht genau berechnet werden"

Det forklare også hvorfor det skulle tage flere timer at fylde beholderen.....kondensering i en velisoleret beholder må have været en langsommelig affære.

Bare for at give en idé om forholdet, så lidt hurtige fuskertal.
Hvis vi sætter at volumenet af lokomotivets beholder er 17 m3 og at tør, mættet damp med et tryk på 13 bar(g) tilføres:
Dampens massefylde er 6,127 kg/m3…….og så fås 17x6,127 = 104 kg.
Når dette kondensere, så er det ca. 0,1 m3…..jeg regner med at vands massefylde er 1000 kg/m3 og ser behændigt bort fra at vands massefylde ændres med temperaturen. Omvendt, jeg gør kun en fejl på ca. 1 ‰…..så det går nok.

Bruges samme beholder, men tilføres damp med et tryk på 22 bar(g), da bliver dampens massefylde 10,54 kg/m3……og der skal da bruges 179 kg damp……hvilket da giver omkring 0,18 m3 når det er kondenseret.

Jeg ser dog en klar fordel i at tilfører damp idet ”man” slipper for at rode med en art udluftningsventil på kedelryggen. Hvis varmt vand tilføres og "nogen" fumler med udluftningen, så kunne det medfører skoldning…hvis man er heldig.