Nu er de vist gået lidt af mode, men Morten er ganmmel nok til at have stiftet bekendtskab i et eller andet omfang med en trykkoger.
Fidusen ved en trykkoger er, at låget til gryden lykker luft og tryktæt op til omkring 2 atmosfærers tryk. Derved koger vandet ikke ved 100 grader, men nærmere 120 grader (119,6 gr ved 2 bar ifølge Oles damptabel). Derved ned bringes den nødvendige tid for især kogning af grøntsager.

Vi tager lige lidt fysiktime om fordampning:
Man taler om et begreb der hedder damptryk. Enhver væske har ved en bestemt temperatur et damptryk og dette medvirker til at lidt af væsken fordamper. Selv ved stuetemperatur fordamper lidt af vandet og til sidst er det helt væk.
Ved 100 grader er damptrykket i væsken 1 atmosfære og er vi ved jordoverfladen og det omgivende tryk og derved trykket i væsken 1 atmosfære / 1 bar, så vil der opstå dampbobler i væsken - væsken koger.
Er trykket højere skal temperaturen højere op for at damptrykket i væsken mosdvarer det højere tryk. Nu går Oles tabel kun til 14 bar, men tidligere er 40 bar nævnt og der skal vi op på omkring 250 grader (jeg fandt en damptabel her der går op til 221,2 bar

Jeg forstår ikke bemærkningen om at tankningen skulle tage flere timer. Hvis man har et dampanlæg med vand varmet op til 250 gr og under et tryk på 40 bar, så ud over at slangetilkoblingere ikke vil være for børn, så burde man jo kunne tryksætte lokomotivet og lade væsken flyde over i tanken i løbet af nogle minutter. Man ja, skal man først varme vandet op, jo, så tager det jo lidt tid

God jul i de små stuer.