Go´ formiddag!

Jeg tror lige at tråden tankemæssigt skal drejes en lille smule derhen, hvor jeg mener at UTJ vil hen med sit indlæg.

Hans T. Møller giver nogle klare og dokumenterede facts vedr. det forventede forbrug af lokomotiver og vogne, når/hvis Sønderjylland bliver dansk ud fra spørgsmålet, ”har vi (DSB) lokomotiver og vogne nok til at dække behovet”, således:

”Distrikterne svarede den 14. februar, at der - med indskrænket toggang på søn- og helligdage - ville være behov for 40 toglokomotiver, 8 rangerlokomotiver, 140 personvogne og 1000 godsvogne til at opretholde driften i Sønderjylland. Og dette materiel måtte ”i al væsentlighed tilvejebringes gennem nyanskaffelser”!
DSB ændrede åbenbart holdning på mindre end to år, for den 21. januar 1921 erklærede maskinchef Floor i Berlin, at vi havde tilstrækkeligt rullende materiel til at varetage driften i Sønderjylland”.

Hertil kommenterer UTJ bl.a.:

”Nu mangler vi bare at få identificeret de 40 toglokomotiver og 8 rangerlokomotiver og tro mig, der skal nok være en vaks person der vil opgave at et antal (fx D-maskiner) blev bestilt den 1. august 1920 eller deromkring”!

Det får Georg Schmidt til at vise os et veldokumenteret skema fra Frichs med et antal fremstillede lokomotiver og motorvogne samt dato. Og på dette skema er der en ”Tuborg” og skrevet tallet ”50”.

Men antallet ”50” og tidsperioden 1920 - 1925 er det interessante og ikke lige, hvordan man lægger tallene sammen for får antallet 50.

Sammenlignet med alle tidligere bestillinger til DSB, er netop denne tidsperiode interessant, da det drejer sig om nok den største nyanskaffelse DSB har haft og DERFOR nok også spørgsmålet; har DSB (Danmark) betalt det hele?
Eller KUNNE man tænke sig, at Tyskland – som ved områderne gået til Polen og Belgien ved folkeafstemninger, der fik temmelig nyt eller nybygget lokomotivmateriel – ved indirekte støtte har medvirket til DELVIS at opfylde Versailles-traktatens artikel 371 over for Danmark? Men af politiske årsager ved en aftale mellem Danmark og Tyskland var pakket så politisk godt ind, at det ikke bemærkedes?

Ved at gennemgå lokomotivleverancerne fra netop denne periode ser man, at Tyskland levere en hel del lokomotiver og det trods statens aftale fra 1919 mellem Frichs og DSB om lokomotivleverancer. Og økonomisk var det jo en gevinst for begge lande, Frichs fik leveringer og Borsig det samme og var dermed medvirkende til – ganske vist en meget lille del – et forsøg på Tysklands økonomiske genrejsning efter 1. verdenskrig?

Så hvis jeg har forstået UTJ spørgsmål korrekt – eller derhen af - som beskrevet ovenfor, er dette IGEN en interessant drejning af tidligere tiders (og nutidens) opfattelse og forståelse af, hvad der egentligt skete dengang, ikke sandt?

Mvh

Steffen Dresler

NB: Hvis UTJ antagelse er korrekt (og min fortolkning) skal svaret – hvis i det hele taget findes og ikke er destrueret – nok søges i UM arkivsager på RA.