Husk i regnestykket at modregne det ikke helt ringe antal ældre lokomotiver og vogne, der udrangeredes, efterhånden som nyanskaffelserne blev leveret op gennem 1920'erne. Udligner de to tal hinanden så nogenlunde, og tager man samtidig højde for et vist fald i trafikken efter Verdenskrigen, så har DSB vel ikke haft større behov for ekstra materiel til Sønderjylland. At man af politiske grunde nok heller ikke har ønsket, at sønderjyderne skulle "spises af" med tysk materiel, men gerne skulle kunne mærke en forbedring/forandring som følge af, at landsdelen var kommet til Kongeriget, kan også have indgået i overvejelserne omkring, hvor vidt man ville overtage tysk driftsmateriel eller ikke.

Vh
Morten