For mig at se virker det overhovedet ikke "usandsynligt", at Danmark i 1920 gav afkald på at beholde tyske lokomotiver og personvogne, som havde kørt i Nordslesvig. Det var materiel til kørsel i et ret begrænset geografisk område; dvs. et mindre antal, ret forskellige enheder. Materiellet var i en ret dårlig vedligeholdelsesstand efter 1. Verdenskrigs belastning, og dets drift i Danmark ville i vid udstrækning have krævet mere eller mindre standardiserede tyske reservedele, som DSB i givet fald skulle opbygge og vedligeholde et lager af. Vi havde i givet fald nok ikke fået det nyeste tyske materiel overdraget. DSB havde på dette tidspunkt rigeligt af ældre lokomotiver og vogne kørende, og bestræbelserne i Maskinafdelingen gik i retning af fornyelse, forenkling og standardisering. Der var derfor al mulig grund til at sige nej til overtagelsen af dette, i Danmark ukurante materiel.

Tekniske argumenter gælder nok ikke her. Denne forklaring er simpelt hen for tyndbenet, for har man traktatsmæssigt ret til noget er det politik som afgør om man vil modtage det eller ej - ikke simpel jernbaneteknik. Og antagelsen om at DSB ville have fået det ringeste er nok heller ikke korrekt, for der var udarbejdet lister over det materiel DSB skulle have, svarende til trafikken på strækningerne.