"Kejser Wilhelms-vogne", hvorfor navnet?

af UTJ, 11/3 2014, 17:08 (3975 dage siden) @ Hans T. Møller

Tak for henvisningen til Mogens Duus' udmærkede bog, hvor vi på side 154-55 får sat tingene på plads. Her er en henvisning til Versailles-traktatens artikel 371. Den fastslår, at i de områder, som Tyskland måtte afstå, skulle der afgives rullende materiel svarende til banelængde og trafikintensitet på statsbanestrækningerne. Ved privatbaner - ligesom amtsbanerne - skulle det rullende materiel følge banen.

Jeg har været skeptisk - dels fordi jeg ikke kunne se nogensomhelst juridisk begrundelse for bestemmelsen - dels fordi krigserstatningskravet mod Tyskland var så enormt, at jeg ikke kunne tro, at der oveni kom et krav om at udlevere jernbanemateriel. Men godt, Tyskland fik kærligheden at føle i Versailles - og jeg er blevet klogere.

Nemlig. Og nu mangler vi blot at finde argumentet for ikke at modtage det rullende materiel. Men som sagt tror jeg at det beror på Danmarks neutralitet og at nogle må have vurderet at overtagelsen af materiellet ville bryde med dette princip.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak