"Kejser Wilhelms-vogne", hvorfor navnet?
Go´aften!
Det er en god og fornuftig forklaring der kom via Mogens Duus bog og som Hans T. Møller refererede til med hensyn til artikel 371 i sin bemærkning.
At svaret var så nærliggende som en dansk udgivelse, havde jeg nu ikke ventet (jeg var i Polske afstemninger), men man skal heldigvis lade sig overraske positivt engang imellem. Og så kom det juridiske og kilden også iorden, ikke så ringe endda.
Hvorfor Danmark gjorde som de gjorde, er som UTJ også skriver lidt om, hverken følelser eller jernbaneteknik, men udelukkende politik; hvad kan- og hvad tjener Danmark bedst og hvis, hvad siger traktaten. Det betyder så også, at jeg er næsten sikker på, at DSB som institution ikke (i princippet) havde noget at skulle have sagt i den sag, men at det var Udenrigsministeriet, der var bestemmende. At man så har forhørt sig ved Departementet er jo en natur handling i sagsbehandlingen.
Derfor er jeg næsten også overbevist om, at årsagerne til de afledte spørgsmål vedr. materiel, ikke kan findes i RA arkivsager fra DSB, men i UM arkivsager. Det, der så kan være af jernbanemæssig interesse senere i forløbet, skal nok findes i/via Trafik- og Personaleafdelingens arkivsager og ikke hos Maskinafdelingen, da den udelukkede var materielansvarlig og materieludøvende på vegne af Trafik- og personaleafdelingen. Til min overraskelse viser det sig nemlig, at Trafik- og Personaleafdelingen (normalt) var den forhandlende afdeling på Departementets vegne og som sagt, Maskinafdelingen den udførende. At Maskinafdelingen er blevet hørt og har givet udtryk for sine eventuelle bekymringer vedr. det eventuelle overtagne materiel, er jo blot en del af de vurderinger, departementet har lagt til grund for sine svar til UM. Men Maskinafdelingen var jo i dette tilfælde langt ned i hierarkiet!!
Så må jeg bare håbe for de, der ønsker at dykke ned i disse sager, ikke også må konstatere, at en masse arkivsager med lidt sprængstof i er destruerede. Det er nemlig tilfældet om næsten de samme emner efter den 2. verdenskrig.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler