På bl.a. de baner, der blev overtaget efter en folkeafstemning ligger hér en lille opgave for dem der har tid og lyst, nemlig at finde ud af, hvorfor Danmark faktisk som eneste nation afstod for deres ret til at beholde/få den procentdel af det jernbanemateriel man faktisk var berettiget til!!!

Versailles-traktaten og dens virkninger er en lang og indviklet historie. Jeg er langtfra ekspert på området, men man må sondre mellem traktatens bestemmelser om krigskadeserstatning og de, der handler om revision af Tysklands grænser.

Traktaten fastslog, at Tyskland var skyld i krigen og måtte betale erstatning til de stater den var gået ud over. Erstatningen skulle betales med guld eller varer og blev administreret af en allieret kontrolkommision. Danmark havde været neutral under krigen og kunne som udgangspunkt ikke gøre krav på nogen erstatning. Traktaten fastslog også folks ret til at bestemme deres nationale tilhørsforhold, og vi fik fastlagt den nuværende grænse i 1920 efter en folkeafstemning.

Ved grænserevisionen blev ejendomsretten respekteret. ”Kreisbahn'ernes” faste anlæg og rullende materiel tilhørte de forskellige kredse, og de nye danske amter overtog rettigheder og forpligtelser. Men hvis noget nord for den nye grænse var ejet af Det tyske Kejserrige eller den preussiske stat, skulle det enten sendes tilbage til Tyskland - sådan som det skete med de preussiske statsbaners rullende materiel - eller vurderes og beløbet indbetales til den allierede kontrolkommission. Pengene skulle derefter modregnes i den samlede tyske krigsskadeserstatning.

Der er uden tvivl mange detaljer, undtagelser og uafklarede spørgsmål i det her, men Danmark havde altså ikke krav på krigskadeserstatning efter 1. Verdenskrig. Og at vi skulle have haft ret til en procentdel rullende materiel, svarende til de jernbanestrækninger vi overtog - ja, det forstår jeg slet ikke?