Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den trebenede model (Generelt)

af Casper, 16/1 2014, 14:04 (3973 dage siden) @ ThomasTT

En forbindelse Jelling-Hedensted for direkte tog til Aarhus virker oplagt. Det er ønsket af Billund lufthavn, og når lufthavns-debatten for 117. gang starter igen i Aarhus vil det sikkert også være den foretrukne løsning politisk. Pris. måske en milliard. ...
Forlængelse til Grindsted koster ca 350 millioner. Det er 1-200 millioner mere end, hvad der snævert set er holdbart, men det er ikke usædvanligt og er ret små penge at fremskaffe politisk for en så hurtig forbindelse fra aarhus vestpå.


Så er spørgsmålet hvorfor man ikke fra starten planlægger "den store og dyre løsning", som i sidste ende ikke vil blive dyrere end de mange genvejsbaner.

I Trafikstyrelsens oplæg til banebetjening af Billund ser man også stiplede linjer fra Brande til Hedensted, hvor en eventuel "højhastighedsbane" mellem Herning og den nye Vejlefjordbro kunne gå. For at knytte Herning nærmere til timeplanen.

Jeg har tidligere foreslået en trebenet model, som kan udbygges trinvis. Man behøver ikke bygge alle trinene.

Den findes i et tidligere forumindlæg, som jeg ikke lige kan finde.

Her er kort: http://goo.gl/maps/qbOfb

Det kostbare/besværlige punkt i modellen er banens indføring i Vejle, hvor den skal klemmes ind langs en vej og muligvis med højbane på en 0,5-1 km strækning, men det kan godt lade sig gøre.

Gevinsten er en langtidsholdbar jernbanebetjening med gode muligheder for udbygning, og man har løst alle de andre problemer. Der bliver mulighed for Billund-Århus uden vending, man får hurtigere kørsel Struer-Herning-Vejle, man får forbindelse direkte Herning-Billund, og man kan droppe Grejsdalen. (Men kan selvfølgelig godt beholde banen gennem Grejsdalen som en lokalbane eller redundant spor).

Derimod synes jeg idéen om Jelling-Billund-Farre virker aldeles meningsløs. Det svarer omtrent til at køre tog mellem Roskilde og Helsingør via Kastrup. En ny bane, som medfører en rejsetidsforlængelse, er bare ikke et hit.

Jeg undrer mig også over Grejsdal som flaskehals. Hvis der kun kan køres tog Vejle-Billund en gang i timen, bliver toget mindre attraktivt.

Det skal dog siges at betjening af Billund kan gøres på nogle meget billigere måder:

1. En højklasset bus - dem kan der fås virkelig mange af for pengene. Man kunne betjene Esbjerg, Herning, Vejle, Horsens og Århus, og eventuelt også Kolding og Varde. Men som bekendt bliver det aldrig så attraktivt som et tog.

2. Letbanemodellen - men den kan ikke udbygges, og hvis man alligevel nøjes med den, kunne man lige så godt nøjes med de billigere busser.

Hvis jeg nu var politiker, og skulle være rigtig fornuftig, ville jeg nok vælge busløsningen. Men hvis jeg var lidt visionær og turde investere, ville jeg vælge Vejle-Billund-Brande, fordi den løser mange problemer på én gang, også for Vejle-Struer-banen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hedehusene Skærvefabrik A/S
Hedehusene Skærvefabrik A/S

I 1892 stiftede ingeniør Peter Madsen "P. Madsens Skjærvefabrik og Grusgrav ved Hedehusene" og startede dermed gruseventyret i Hedehusene. Her er historien om virksomheden med fokus på både de smalsporede og de normalsporede baner samt de tilhørende lokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak