Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tog til timeplanen (Generelt)

af Niels Bak, 15/1 2014, 11:50 (3975 dage siden) @ KimC

Humlen ved det er jo, at de nuværende tog skal udskiftes til den tid alligevel, timemodel eller ej. Så politisk har man altså valgt at satse på at den til den tid siddende regering er nødt til at finde pengene på deres almindelige budget.

Timemodellen lægger så op til at køre flere tog end man ellers ville have gjort, og derfor skal man have flere nye end man sender på pension. Og igen må den politiske vurdering være, at hvis man først har bygget skinnerne, vil en kommende regering også være nødt til at finansiere togene - simpelt hen fordi der selv i de mindst jernbanevenlige partier ikke er nogen der vil lægge ryg til en hvid elefant i form af nye dyre baner og køreledninger uden tog, der bruger dem. Hvis togene skulle have været med ind i forliget, så var fonden løbet tør inden man fik hele timemodellen og elektrificeringen med, og så var det langt fra sikkert at en kommende regering nogen sinde ville finde penge til det sidste...

Så tag ikke de manglende tog som udtryk for manglende politisk overvejelse - snarere politisk snuhed. Og vær ikke nervøs for der ikke kommer tog til skinnerne (med mindre man da er så tåbelige at ryge ind i en ny IC4-skandale, men det har ikke noget at gøre med om der er bevillinger eller ej).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak