Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Flaskehals i Grejsdal (Generelt)

af Frank Poulsen, 15/1 2014, 19:43 (3974 dage siden) @ Fysikeren

Synes det er sjovt at folk ikke tror på de store mængder trafiktal til Billund, og argumentet med at busserne er der holder ikke! Busser er og bliver et MEGET ringere valg frem for tog, især med større bagagemængder, når man tænker på det er en lufthavn! Derudover er komforten så meget ringere i forhold til lyskryds, rundkørsler osv. Men som sagt er Kastrup jo en ny station. Og dengang man åbnede den tænkte man det var rigeligt... Er der nogle der kan finde de forventede passagertal og godstal for den station i 2015?, estimeret i måske 95? Er den slags tal overhovedet værd at regne med? eller er det ikke bare rene spekulationer. Giv muligheden og se om ikke det kommer til at blive en succes. Giver man ikke muligheden, så bliver det aldrig en succes!

Er det virkelig så utænkeligt at Billundbanen ikke skal kunne få lidt mere succes end man lige forventer? Jo det tror jeg i høj grad! Håber bare man planlægger den station godt med øperron! og minimum 2 perronspor, og så gerne mulighed for at køre videre mod Esbjerg senere, så man ikke låser sig inde til at starte med. Gerne med at togene kører igennem stationen og ud og vender i et vendespor, og retur, så man har sikret man kan komme videre og der ikke bliver bygget lige op af!

Ja, jeg har også tænkt at den strækning måske kan blive lidt overbelastet mellem Jelling og Vejle. Men jeg tror også på det er muligt med ½ timesdrift til både Billund og Herning. Nu ved jeg godt at trafikstyrelsen ikke ønsker at blande togene, men det kan de jo forhåbentlig nå at ombestemme sig til når vi når til at skulle lave selve køreplanen. Togskifte koster passagerer! I dag tager det 14 min. fra Vejle til Jelling (jævnfør rejseplanen). Afhængig af hvordan man udvider Jelling måske, og laver indfletningen, så kan man lade først et tog til Herning kører fra Vejle (Hvoraf nogle kommer som intercitytog fra Kbh, og nogle som regionaltog fra Odense eller Kolding), I Jelling møder det så toget fra Herning mod Vejle, og kører videre mod Herning. Få min efter ankommer toget til Billund fra Vejle, afgået fra Vejle 5 min efter, derefter kan toget mod Vejle køre videre (det vil måske få et lille ophold på 5 min, hvilket det også har i dag for at tilpasse krydsning, et sted på strækningen mod Herning, kan ikke lige huske hvor). Det letter så i samme sekund toget mod Billund er kommet ind, herefter kommer så toget fra Billund ind til Jelling, og så kan toget mod Billund køre, og mod Vejle ligger der så igen 2 tog med 5 min. mellemrum (eller hvor tæt man kan køre med de nye signaler afhængig af hvad man laver). Med 14 min køretid, og toget bagved 5 min senere, giver det 20 min på at køre før der kan køres den anden vej, så har de så igen 20 min til at nå indtil Vejle, så det giver næsten 10 min overlap!. Og så er der hul til at komme ud mod Jelling igen. Altså giver det mulighed for at lave halvtimesdrift i begge retninger. Samtidig giver det god skiftemulighed fra Herning-siden ud mod Billund, da det tog kommer ind først før toget mod Billund. (Dog ikke så optimalt fra Billund mod Herning så... Hmmm). Men umiddelbart kan det lade sig gøre. Alt afhængig af hvordan man detailplanlægger indfletningen. Optimalt 4 perronspor og måske bare et par km. dobbeltspor i den ene eller anden retning, alternativt begge. Så de har lidt tid til at lade sig løbende krydse på. Og det ville i øvrigt også fremtidssikre hvis man med tiden fik lavet mulighed for at køre mod Horsens nordøst på direkte, så tog direkte fra Århus kom igennem til Billund, og gerne videre mod Esbjerg. Så kan Jelling blive en større station, togmæssigt (måske ikke passagermæssigt)

Og som en lille tilføjelse, man kan jo stadig krydse i Grejsdalen også... Der kunne et godstog eller materieltog måske lige snige sig ind og vente på to tog modsat retning. Hvor der er vilje er der vej! Man skal bare være forberedt på at ved forsinkelser skal man træffe en hurtig beslutning om at delaflyse og nogle præcise planer for hvordan osv. Så det ikke skubber til alt hele dagen. Det burde kunne lade sig gøre :) Eller er jeg bare overoptimistisk?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak