Stålbogievogne til privatbanerne, primært GDS og HFHJ (Generelt)
Jeg tror Niels Munch kan svare på, hvornår man ”opgav” mtf-titlen, med hvilken man kunne betjene trækkraft op til 160 hk.
Njae, i min tid ved Østbanen (fra 1985) havde vi ingen motorførere, og det er min oplevelse, at ordningen nok "blev overhalet indenom" af trækkraftudviklingen.Jeg mener, at hk-grænsen var 350 hk. Nogle baner ønskede grænsen hævet til f.eks. 375 hk således, at motorførere også måtte fremføre Frichs "rulleskøjter" (375 hk) og Y-tog (360 hk). Det skete - som sikkert bekendt - aldrig.
Kriteriet for, hvor mange egentlige lokomotivførere (med svendebrev inden for metalfagene etc.) en privatbane den gang skulle normeres med, var det årlige antal timer kørt med trækkraft på over 350 hk.
Jeg er sikker på, at vor gode medskribent Poul Andersen kan fortælle meget mere om disse - for længst "uddøde" - ordninger.
Bedste hilsener
Niels
Ovenstående, som Niels beskriver det, er helt rigtigt.
Motorførertitlen blev bibeholdt til sidst i 80´erne, og blev anvendt til de stillinger der ikke var lokomotivførertimer nok til i jf. normen.
Titlen blev også anvendt til de ufaglærte - "de røde motorførere" - der kørte tog under 350 hk. eller havde fået dispensation til at køre Y-tog.
I løbet af 90´erne blev alle lokomotivførere, og der blev indgået aftaler om at de sidste få ufaglærte herefter fik de fornødne tillægsuddannelser og kunne fremføre al trækkraft.
I dag er der kun én enkelt af "de røde" tilbage.
Den tidligere oplysning om fast kørsel med Y-tog på én motor er hvis en skrøne, idet de nævnte ufaglærte motorførere ikke blev uddannet på Y-togene på dette tidspunkt.
- Håber vi hermed fik lukket denne lille faglige historie fra Privatbanerne.
Mvh.
Poul.